En vis kritikertype minder om en demimonde
– altid på jagt efter det nye, sensationelle,
aldrig i stand til at huske kavaleren fra i går.
Jacob Paludan
Mange giver gerne deres besyv med i vore dage. Facebook synes at være en hæmningsløs tumleplads for besyv’ere. Så for god ordens skyld er det måske opportunt at genopfriske, hvor ordet kommer fra, nemlig fra et for længst glemt kortspil ved navn Styrvolt, et spil hvor syveren var højeste trumf. Selve ordet har vi smuglet over grænsen fra Tyskland, hvor den kaldtes ’den slemme syver’. At give sit besyv med var altså ensbetydende med, at man ville spille sit mest værdifulde kort, men efterhånden betyder det bare, at man vil give sin mening til kende.
Anderledes makabert er det med hasardspillet russisk roulet, hvor en tromlerevolver med en enkelt kugle har afgørende hovedroller. Der anbringes en kugle i et af tromlens seks kamre, hvorefter tromlen drejes. En af spillets deltagere sætter revolveren mod sin tinding og trykker af. Chancen for at overleve er 83 pct. Hvis den første spiller overlever, drejes tromlen igen, og den næste spiller sætter revolveren mod tindingen. Og sådan bliver det ved, så længe deltagerne synes, at det er en fornøjelig måde at slå bl. a. tiden ihjel på.
Man mener, at spillet blev opfundet af russiske officerer i Rumænien omkring 1917. Udtrykket ‘at spille russisk roulet’ som synonym for ‘et chancespil’ findes på flere europæiske sprog, men bruges – påstår de unge – også i en dansk version, hvor skyder og kugler er ombyttet med dåser med øl. En enkelt dåse rystes voldsomt og blandes derefter med en flok almindelige dåseøl. Gemytligheden består så i det åbenbart utroligt morsomme, at en deltager får fat i den rystede øl, åbner den og får en styrtsø af øl og ølskum over sig.