Forfatterarkiv: Finn Hillmose

Rædslernes øjenvidner

At være øjenvidne til det største folkemord siden Holocaust og blive truet på livet som fotograf og journalist, har sine omkostninger. Foto: Peter Høvring.

Journalister kan møde rædsler så forfærdelige at de sætter spor. Ikke kun nogle timer eller dage, men i mange år. Men der er historier som skal fortælles.

Ikke så meget historierne, men om historierne var hvad fotografen Jørn Stjerneklar og hans kone, journalisten Helle Maj havde med ved Veteranklubbens møde 10. april.

Den 6. april 1994 blev den Rwandiske præsident og hans kollega fra Burundi skudt ned med to missiler netop som deres fly var lettet fra lufthavnen i Rwandas hovedstad Kigali. Attentatet blev startskuddet til folkedrabet på tutsier og på den mindre gruppe hutuer, som blev anset for at modarbejde hutu-styret. Læs resten

Vellykket cirkusbesøg
for børn og bedsteforældre

Benny Bernadino byder velkommen og fortæller om sit iv og baggrund. Foto: Finn Hillmose

 

Direktør for Cirkus Arena – nordens største cirkus – er Benny Berdino. Rundhåndet havde han denne solskinseftermiddag inviteret medlemmerne af Journalisternes Veteranklub til familieforestilling med børn og børnebørn i Arenas ”Cirkus ifølge Bubber” på Bellahøj den 27. marts.

Bubber og Benny Bernadino underholder med anekdoter.

Den 72-årige cirkusejer Benny Berdino, der er født ind i en cirkusfamilie, tog imod i Cirkus Arenas manege og fortalte om sin store cirkusfamilie, der i en omskiftelig tilværelse med både økonomiske op- og nedture alligevel har formået kunsten i dag at kunne præsentere et stort cirkustelt, hvor artister, dyr og klovn underholder på rigtig cirkus-vis.

Det blev for mange – især børnebørnene – en stor oplevelse og pragtfuld forestilling, når cirkus er bedst. Bubber var en strålende sprechstallmeister. Han formåede både med og uden mikrofon (batteriet døde) at holde publikum fangen gennem hele forestillingen. Børnene kluklo af klovnen og kappede om at blive valgt til at optræde og være en del af forestillingen, når Bubber inviterede dem ind i manegen. Læs resten

Helhjertet integration
til gavn for udsatte unge

Afshin Firouzi performede og levendegjorde beskrivelsen af sit omtumlede liv i både lyd og billeder med sig selv i hovedrollen iklædt forskellige rekvisitter. Foto: Nikolaj Ifversen.

 

Da Afshin Firouzi den 20. marts indtog ”scenen” på Veteranklubbens møde i ”Bethesda”, ventede der deltagerne en levende beskrivelse af den 38-åriges liv lige fra han som 4-årig og den yngste i familien fulgte forældrene på deres flugt fra Iran for over 30 år siden. På det tidspunkt havde den islamiske kulturrevolution stået på i flere år.

Afshin Firouzi performede og levendegjorde beskrivelsen af sit omtumlede liv i både lyd og billeder med sig selv i hovedrollen iklædt forskellige rekvisitter. Det var overvældende, da han – høj og meget markant – kom buldrende frem iført sin danske militæruniform, baskerhue og mørke solbriller for at fortælle om sin autoritære far. Samtidig viste han billeder på salens store lærred. En lang række af sine oplevelser som barn og ung højnede han med en engagerende fortællekunst. Og i små kostumeskift skiftede han roller, viste flere fotos på lærredet og sørgede for passende musik. Han holdt faktisk hele salen i ånde. Læs resten

En enkelt dråbe mærkes ikke,
men vedvarende dryp er giftige

Pas på sproget, for det kan føre os på afveje, uden at vi opdager de! Når demagoger giver ordene nye betydninger, kan de få selv kritiske journalister ud på en glidebane, hvor generaliseringer og stemplinger pludselig kan bruges til at begrunde politiske stramninger.
  Journalist, forfatter og foredragsholder Knud Lindholm Lau henviste til nazisternes pervertering af det tyske sprog i trediverne, da han i Veteranklubben den 7. marts forklarede, hvordan sproget i dag bruges til at ændre folks holdninger over for flygtning og indvandrere.
   Da de tyske nazister begyndte at angribe ”jøden” i stedet for ”jøderne”, ændrede deres hetz sig fra at udskamme en gruppe mennesker til at ramme selve indbegrebet af det at være jøde. Det var en lille sproglig ændring, men et betydningsfuldt skridt på vejen til holocaust.

Foto Søren Kuhn

   Noget tilsvarende sker i dag, sagde Knud Lindholm Lau. Måden, vi taler om flygtninge og indvandrere på, skærpes gradvist. Forleden skrev en debattør i en artikel om ”muslimen”, ikke ”muslimerne” – den samme lille ændring som i trediverne, igen måske et farligt skridt.
   Knud Lindholm Lau henviste til den jødiske forfatter Victor Klemperes bog ”LTI – Det Tredje Riges Sprog” fra 1947, der analyserer nazisternes verbale felttog i Tyskland. I sin egen bog ”Bare fordi AT” fra 2018 oplister han tilfælde efter tilfælde af nutidige danske debattørers sproglige manipulationer, der umærkeligt får stramninger af udlændingelovgivningen til at tage sig tilforladelige ud.
   Her er nogle af hans eksempler: Én taler om at justere flygtningeloven ”for at holde de værste islamister ude” – selvom de ekstreme islamister sjældent ankommer som flygtninge. En anden taler om ”dem” og ”os”, som om flygtninge og indvandrere udgør en ensartet gruppe, der klart adskiller sig fra de etniske danskeres gruppe. En tredje spørger, om der kendes ét eneste eksempel på vellykket integration af muslimer i et vestligt land, selvom enhver kan se, at det er umuligt at generalisere så groft. En fejlagtig påstand om, at integrationsproblemer i skolen nedarves gennem flere generationer, blev viderebragt af medie efter medie, uden at en eneste journalist undersøgte, om påstanden holdt vand – hvad den viste sig ikke at gøre. ”Bryd ud af jeres parallelsamfund”! nåede en stor københavnsavis at proklamere, før fejlen blev opdaget og beklaget af redaktøren.
   Hvad kan vi journalister så gøre for at undgå at glide med på den gradvise bevidste sprogtilpasning? Knud Lindholm Laus foredrag udløste så langvarig og livlig diskussion, at han knap nåede at lancere sine bud, men her er de i kort form:
– Kildekvalitet: Bedøm kilden og kræv belæg for udsagn.
– Nøjagtighed: Sørg for at det skrevne passer med det beskrevne.
– Fuldstændighed: Medtag alle relevante informationer.
– Fairness: Gengiv synspunkter ufordrejet og gør opmærksom på fortolkningsmuligheder.
– Balance: Giv historien den størrelse, dens vigtighed berettiger til.
– Gennemsigtighed: Deklarer alt det, der kan have haft indflydelse på rapporteringen, inklusive det, man ikke ved.
   Det er ikke just epokegørende journalistiske krav, og de praktiske konsekvenser nåede vi ikke at diskutere, fordi tiden var skredet.                                                                     PH

 

Verdens største hvidvaskskandale

Leif Beck Fallesen fortæller om hvidvaskskandalen i Danske Bank. Det er hidtil historiens største hvidvasksag med et bruttobeløb på hele 1500 milliarder kroner og hvidvask ”for en stor del” af dette beløb. Foto: Peter Høvring.

Mødet med Politikens erhvervskommentator Leif Beck Fallesen trak fulde huse den 25. februar i Bethesda. Der var over 100 deltagere, og de fik et spændende møde om hvidvask ”for en stor del” af 1500 milliarder kroner, om bedrageri og skyldnersvig i Danske Banks filial i Estland, hvor kriminelle russere fik vasket deres penge hvide, så de kunne placeres på konti i skattely.  Læs resten

Om vort gamle land
”udkantssverige”

 

Med mange PowerPoint-illustrationer fortalte Kaj om de mange opgør med svenskerne. Foto: Finn Hillmose.

Ingen anden nation har Danmark været så meget i krig med som med Sverige. Og alligevel kalder vi det gerne vort broderfolk. Det var da også med kærlighed i stemmen at vores medlem Kaj Spangenberg levende beskrev knap 400 års skånelands historie; og skånelandene vil sige Skåne, Halland og Blekinge samt Bornholm.  

1658 var et sorgens år i Danmark. I en ekstrem kold januar lykkes det den svenske kong Karl 10. Gustav at marchere over det isbelagte Storebælt og videre op mod København. Den 26. februar blev der indgået fred – og prisen for Danmark var altså blandt andet afgivelse af skånelandene.  

Med mange PowerPoint-illustrationer fortalte Kaj om de mange opgør med svenskerne og om svenskernes brutale ”omnationalisering” af skåningene.  Læs resten

Var det skjult kamera?

Thomas Ubbesen fortalte til 75 fremmødte i Veteranklubben om hippieruten. Foto: Nikolaj Ifversen.

 

Den 61-årige journalist og forfatter Thomas Ubbesen stillede sig i 2017 op ved Frihedens Station i Hvidovre for at ”tomle” sig til Indien på ”hippieruten”, som han 40 år tidligere havde gjort. Bilerne drønede forbi. Nogle bilister lavede grimasser eller gav ham fuck-fingeren. Den eneste bil, der efter en time stoppede, var et ramponeret køretøj med to unge piger af anden etnisk herkomst bag rettet. ”De troede, at jeg var med i skjult kamera. Derfor stoppede de”, fortalte Thomas Ubbesen til de ca. 75 deltagere i Veteranklubbens møde onsdag den 21. november. Han fik et lift, og blev sat af 11 km længere fremme ved tilkørslen til Sydmotorvejen, men nåede alligevel Berlin ud på natten.  Læs resten

Møde i Folkehuset Absalon

”Da jeg købte kirken i 2014 for 10,2 mio. kr., vidste jeg faktisk ikke, til hvad eller hvordan bygningen skulle bruges,” lød det fra Lennart. Foto: Annette Hartung.

Et hus for alle

Personlig kontakt og engagement er alfa og omega i livet for iværksætteren Lennart Lajboschitz. Med købet af Absalon Kirke i 2014 indrettede han sin ”udvidede dagligstue” og omdøbte det til Folkehuset Absalon.

Da Journalisternes Veteranklub inviterede medlemmerne til møde den 13. november i Folkehuset Absalon – den tidligere Absalon Kirke på Sønder Boulevard på Vesterbro – for at møde ejeren, iværksætteren, erhvervslederen og milliardæren Lennart Lajboschitz – var der adgangsbegrænsning. Max 50 deltagere! Læs resten

Bosnien – krig, sorg
og megen gæstfrihed

 

Moskeer med minareter, der ligner raketter, ses alle vegne i byens skyline ligesom korsene over de katolske og ortodokse kirker. Alle fotos: Finn Hillmose.

28 journalistveteraner til Sarajevo under kyndigt lederskab

Moskeer med minareter, der ligner raketter, ses alle vegne i byens skyline ligesom korsene over de katolske og ortodokse kirker. Fem gange i døgnet lyde muezzinens kalden til bøn, ligesom kirkeklokkerne giver sig til kende flere gange hver dag.
I gaden, hvor vi bor, er der en sær blanding af østens mystik over de små handelsboder og mellemeuropæisk borgerlighed manifesteret ved huse fra 1800- og 1900-tallet, de fleste stadig med spor efter skud og granatnedslag.
Vi er i Sarajevo, byen der i halvfemserne var belejret i næsten 1500 dage, og granathuller og nogle udbrændte ruiner er sporene efter serbiske militsfolks bombardement med kugler og granater af en den værgeløse og i næsten alle henseender uskyldige befolkning. Vi er på rejse i Bosnien-Hercegovina med Journalisternes Veteranklub.
Turen begynder noget stresset med en lang bustur fra København til Billund i sjaskende regnvejr og bidende vind. Så hårdt slår vinden mod bussens frontrude, at vi bliver bekymrede for, om Storebæltsforbindelsen er åben for trafik. Vi kører dog planmæssigt over broen, men skønt vi mærker, hvordan vinden hiver i bussen, når vi sikkert frem til bestemmelsesstedet og kommer i luften med nogen turbulens.
I Tuzla i det nordøstlige Bosnien, hvortil vi ankommer nogenlunde planmæssigt, er dejlig sensommer og lige vejr til at standse op og nyde det. Men nej, vi har stadig ca. tre timers kørsel for os til Bosniens hovedstad Sarajevo, så efter at have forceret det diminutive bagagebånd i den lille internationale lufthavn under ombygning, tager 28 gæster og rejseleder Steen Ramsgaard plads i den moderne bus, der i seks dage skal være vort andet hjem, og kører ud af byen.  Læs resten

Fra Hr. Møller til Prins Henrik


De tre journalister og forfattere Kirsten Jacobsen, Karin Mørch og Elisabeth Saugmann leverede en spændende eftermiddag i Veteranklubbens bogcafe onsdag den 31. oktober, hvor 60 deltagere lyttede med.

Kirsten Jacobsen fortalte om sin bog ”Husk altid ledestjernen” om Mærsk Mc-Kinney Møller, der blev behandlet med ærefrygt. Hun havde brugt halvandet år på research til bogen og talt med den absolutte inderkreds af folk omkring hr. Møller, som han yndede at kalde sig. ”Alle optræder med billede og navn”, understregede Kirsten Jacobsen.

En, der har udtalt sig til bogen, er chefen for A.P. Møllers amerikanske aktiviteter Tommy Thomsen. Han havde hr. Møller på besøg i New York. Hr. Møller blev hentet i lufthavnen og kørt til sit hotel, hvor Thomsen, fortalte om byen. Han havde gennemgået ruten dagen før. De kom frem til hotellet, og porteren bar bagagen op til suiten på 22. etage og stak nøglekortet i låsen. Den lyste rødt både første, anden og tredje gang. Porteren måtte en tur i receptionen og hr. Møller sagde: ”Hr. Thomsen De skulle have checket nøglen”. Læs resten

Verdens fedeste job:
Udenrigskorrespondent

Lone Theils opholdt sig i London gennem 16 år i ”verdens fedeste job”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lone Theils, tidligere udenrigskorrespondent for Berlingske og Politiken, fortalte masser af gode historier fra sit lange journalistliv, da hun var gæst og foredragsholder den 11. oktober i mødelokalerne hos Bethesda på Israels Plads.

Personligt og vedkommende blev alle medlemmer af Journalisternes Veteranklub via hendes fortælleglæde inviteret og draget ind i et spændende arbejdsunivers, som tidligt for Lone Theils drejede sig om én eneste ting: At blive udenrigskorrespondent. Hun anså det for at være det fedeste job i hele verden. Læs resten

De ældres stærke fortaler

Når Bjarne Hastrup fortæller, kan man ikke andet end lytte til et menneske, der både er engageret og særdeles klar i mælet.

Ældre Sagens stifter, Bjarne Hastrup, 72 år, var i overmåde behageligt lune, da han den 20. september på Journalisternes Veteranklubs møde i Bethesda fortalte om sit arbejde. Bjarne Hastrup er adm. direktør i den organisation, der er Danmarks største forening. Han fortalte, at Ældre Sagen i dag tæller 832.000 medlemmer. Der er meget at holde styr på, og Bjarne Hastrup energiske beretning om foreningens mange udfordringer viste tydeligt, at det har han også styr på.

I 2017 havde Ældre Sagen over 800 pressehenvendelser, og i år forventer han, at tallet vil øges til et sted mellem 900 og 1000 pressehenvendelser. Fra medlemmer kommer der næsten 40.000 henvendelser.

”Vi er proaktive og skal være opsøgende og tager initiativer til en række ting. Vores pressetelefon er åben 24-syv. Det er min telefon også,” lød det fra Bjarne Hastrup. ”Pressen skal betjenes – også hvis det drejer sig om en kilden sag. Heldigvis er vi for det meste the good guy!” Læs resten

Danmark er en arktisk stormagt
– endnu!

 

Hvordan er chancerne så for, at grønlænderne engang kan få deres eget land? Ifølge Martin Breum er hele det danske establishment med regeringen i spidsen fast besluttet på at bevare rigsfællesskabet. Foto: Finn Hillmose.

 

Martin Breum fortalte om Grønlands selvstændighedsønsker og Danmarks nye opmærksomhed over for de arktiske udfordringer.

Grønland tegner sig for 98 procent af Rigsfællesskabets territorium og er hovedårsagen til, at Danmark er en interessant allieret for USA. Vi er en arktisk stormagt, men uden Grønland ville vi være et lillebitte land, der rangerede langt nede i den strategiske tænkning.

I de senere år har Rusland og Kina øget deres indsats i de nordlige områder, og klimaforandringerne åbner helt nye økonomiske og strategiske muligheder. Derfor er Grønland og Arktis også vokset i betydning i Danmarks øjne. Nordområderne har bevæget sig fra periferi til mainstream og er nu en af vore fem topprioriteter, som det fremgår af den store udredning fra 2016 om dansk udenrigspolitik. Læs resten

Drude Dahlerup og det svenske valg

 

Drude Dahlerups foredrag udløste mange spørgsmål. Foto: Peter Høvring.

 

Var den svenske valgkamp barsk?
Vent bare: Regeringsdannelsen kan blive værre!
Drude Dahlerup med nye vinkler på valget i
Sverige den 9. september.

 Det svenske valgsystem er forskelligt fra det danske, og én af forskellene betyder, at det kan blive svært at danne en regering, hvis Sverigedemokraterne (SD) bliver tungen på vægtskålen mellem Socialdemokraterne og de borgerlige i Riksdagen. I værste fald kan svenskerne blive nødt til at udskrive nyvalg.

Drude Dahlerup, der indtil sidste år var professor ved Statsvidenskabeligt Institut på Stockholms Universitet, gav en anderledes lektion i svensk politik, da hun tirsdag den 4. september forklarede Veteranklubbens medlemmer om de særlige regler, der gør det sværere at danne en mindretalsregering i Sverige end i Danmark. Læs resten

Fortællelyst og engagement i
Magasin du Nord Museet

Magasin du Nord Museets spændende samling rummes i et enkelt rum på et halvt hundrede kvadratmeter.
Foto: Finn Hillmose

64 veteraner i tre hold var en tur i Magasin 22. august – eller helt præcist
var det i Magasin du Nord Museet, som ligger ydmygt i Vingaardstræde
bag det imposante stormagasin på Kongens Nytorv.
 

Trine Halle er fast deltager i programmet “Historiequizzen”, der sendes på DR K.

Museets nærmeste nabo er den ét-stjernede Michelin-restaurant Kong Hans. Og skulle Michelin give stjerner til museer måtte det blive hele tre til dette museum. Ikke så meget på grund af at den spændende samling rummes i et enkelt rum på et halvt hundrede kvadratmeter, men nok så meget på grund af de mange ting som det rummer og allermest på grund af besøgets cicerone, museets leder historikeren Trine Halle. Hendes viden, fortællelyst og engagement er af en sjælden karat.

Gik du glip af denne Veteranklubbens første
arrangement efter sommerferien finder du museet i
Vingaardstræde 6, København K.
Der er fri entré og åben torsdag og fredag kl. 13-17
samt lørdag og søndag kl. 11-15.
 

Trine Halle har gjort det til en regel aldrig at brænde inde med ordene.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sommerudflugten 12. juni 2018

Speciallæge i psykiatri Karin Garde bød velkommen i hospitalets kirke med dens rigt udsmykkede træarbejder tegnet af arkitekten Gottlieb Bindesbøll. Foto: Finn Hillmose.

Speciallæge i psykiatri Karin Garde bød velkommen i hospitalets kirke med dens rigt udsmykkede træarbejder tegnet af arkitekten Gottlieb Bindesbøll. Foto: Finn Hillmose.

 

Fokus på historien om sindets vilkår

I gamle dage, var det ikke altid lige nemt at være patient på Sct. Hans Hospital i Roskilde. Tæsk, brutal opførsel og manglende kendskab til ansvarlig og korrekt behandling kunne dengang godt høre til dagens orden. Men sideløbende havde hospitalet også et omsorgsfuldt plejepersonale og ledere, der gjorde deres yderste for at gøre indlæggelse på det psykiatriske hospital så tåleligt som muligt.

Om dette, om livet og om historien på Sct. Hans Hospital, hvis korrekte navn er Psykiatrisk Center Sct. Hans og samtidig Danmarks største psykiatriske hospital, fortalte speciallæge i psykiatri Karin Garde. Karin Garde var i en årrække overlæge på Sct. Hans Hospital og er i dag hospitalets engagerede museumsleder.

Som søn af en af hospitalets overlæger og født i 1954 boede Karsten Munkvad sammen med familien i en årrække på hospitalet.

Som søn af en af hospitalets overlæger og født i 1954 boede Karsten Munkvad sammen med familien i en årrække på hospitalet.

Trods sin beliggenhed i Region Sjælland, tilhører Sct. Hans Hospital Region Hovedstaden og betjener patienter derfra. Hospitalet blev grundlagt i 1816 som en udflytning fra Københavns Kommune til et i dag parklignende område i Boserup beliggende et par kilometer nordvest for Roskilde. Karin Garde krydrede sin beretning med interessante og sjove historier om patienter og plejepersonale fra sin lange ansættelse og berørte endvidere den fremtidige udvikling, som omfatter et større igangværende nybyggeri. Læs resten

Vi gør det så klogt, som vi kan …

DSCN1627“Der er politisk flertal for, at DR skal være mindre. Det er helt legitimt, og det må vi bøje os for”.
Det fastslog DRs nyhedsredaktør Sandy French, da hun på et møde 24. maj med ca. 40 medlemmer af Journalisternes Veteranklub fortalte om de kommende besparelser i DR. Flere af de fremmødte var tidligere medarbejdere i DR, der var interesserede i DRs fremtid under de nye vilkår, som betyder besparelser på 770 millioner kr. over fem år.

Sandy French der begyndte med at give hånd til alle, kunne ikke lade være med at bemærke, at hun var kommet til mødet i sommervarmen på egen cykel. Dermed et hint til hendes forgænger, Ulrik Haagerup, der belastede DRs budget ved at pendle med fly mellem hjemmet i Jylland og arbejdspladsen i København. Læs resten

Toft og Hut-li-hut

Udtrykket ”hut-li-hut” klæber til journalist og fodboldkommentator Flemming Toft, der fortalte om et begivenhedsrigt liv i danske medier i Veteranklubben onsdag den 9. maj, hvor ca. 50 veteraner havde trodset solskinnet og gået indendørs.

Flemming Toft (1)

Udtrykket ”hut-li-hut” klæber til journalist og fodboldkommentator Flemming Toft.

Men hvorfor sagde han ”hut-li-hut” den sommeraften i 1992, hvor Danmark spillede mod Tyskland i finalen om europamesterskabet. Første ”hut-li-hut” kom efter John ”Faxe” Jensens mål, og det blev gentaget, da Kim Vilfort scorede til 2-0. Udtrykket var ikke noget han havde forberedt. Det kom spontant. Men han kendte dog til en bygningsmaler, der sagde ”hut-li-hut” hver gang døren gik op til restauranten Cafe Lindevang. Men ”hut-li-hut” er blevet stående i dansk sportsjournalistik.

Flemming Toft fik også et generøst tilbud om at deltage i en reklame for et koreansk bilfirma, hvor han blot skulle sige ”hut-li-hut”. Han sagde nej. Derefter prøvede topdirektøren at overtale ham, men det blev fortsat et nej. Flemming Toft var oprindelig ved at uddanne sig til familiens ønske – bankmand, men han sprang fra. Først som redaktionsbud på Berlingske Tidende. Senere blev han journalistelev på Frederiksborg Amts Avis redaktion i Skævinge. Han var til ansættelsessamtale hos bladets sportsredaktør, der spurgte, om han havde kørekort. Ja, svarede Toft, så er du ansat, sagde redaktøren. Redaktøren drak en del og Toft skulle køre ham hjem, når han havde drukket adskilligt i løbet af arbejdsdagen. Fra Skævinge gik turen til Politiken, Berlingske, DR, Weekend TV og TV2, hvor Toft har slået sit navn fast som sportskommentator. Han har bl. a. kommenteret 10 VM slutrunder og 10 EM slutrunder i fodbold samt Tour de France, sommer OL og Wimbledon. Der er store penge i sportsrettigheder, fortalte Flemming Toft. Da TV2 i 1990 købte rettighederne til den daværende 1. division (nuværende superliga) i fodbold kostede det 15 millioner kroner – i dag koster superligaen 350 millioner kroner.

Flemming Toft (5)Det næste VM i fodbold finder sted om kort tid i Rusland. Toft mener, at Danmark går videre fra den indledende pulje. Som vinder har han Tyskland med Spanien som en farlig outsider. Han havde også en kommentar til den tidligere målmand Peter Schmeichels optræden på en russisk TV-kanal. ”Schmeichel har ingen holdning, siger han selv. Men det er propaganda, som kaster store penge af sig”, fastslog Flemming Toft.

Ref. Niels Bjørn Hansen

 

 

 

 

Jagten på morderne stopper aldrig

Foto: Finn Hillmose

Frederik Strand fortalte og gav eksempler på, hvad der skal til for at politiet vælger at genåbne en sag. I baggrunden gerningsmanden til Damhusmordet 1923. Foto: Finn Hillmose

Ovenstående er titlen på historikeren og museumsleder på Politimuseet, Fredrik Strands, seneste bog. Heri beskriver han en række forbrydelser igennem de seneste hundrede år. I de forskellige sager har politiet forsøgt at opklare forbrydelser for at finde morderen. Men på grund af mangel på beviser lykkedes det ikke, og sagerne blev henlagt. Mange kriminalsager er gennem årene henlagt og aldrig løst. Men en del af dem er taget frem igen og genåbnet, fordi rygter, nye oplysninger eller fund, som kunne kædes sammen med en forbrydelse, har betydet gennembrud og opklaring. Læs resten

En munter og farverig historie
om et langt liv i dansk presse

20180411-XTPH9456_LasseJensen

Foto: Peter Høvring.

Journalistikkens grand old man, Lasse Jensen, øste af tung og faglige viden, da han i Journalisternes Veteranklub berettede om sit liv som journalist

På mødet i Journalisternes Veteranklub den 11. april behøvede Lasse Jensen, 71 år, ikke nærmere præsentation. Mediefolket kender ham ligesom en meget stor del af Danmarks befolkning. Og naturligvis kendte medlemmerne i Veteranklubben ham også. Fra tv, radio og den skrevne presse som en modig kollega, der for historiens skyld har turdet gå helt ud til kanten, men samtidig altid har haft styr på baggrunden for sine handlinger og styr på historierne og de historiske fakta. Lasse Jensen er aldrig ’gledet af’ for at tækkes cheferne. Han har sågar været i opposition. Læs resten

Lang rejse til mediernes nye fremtid

Per Westergaard mente, at fremtidens medier ikke blot skulle fremlægge problemer, men også komme med bud på løsninger. Foto: Peter Høvring.

Per Westergård mente, at fremtidens medier ikke blot skulle fremlægge problemer, men også komme med bud på løsninger. Foto: Peter Høvring.

 

Det skal ikke længere være aviserne, der kommer til brugerne.
For fremtiden skal det være brugerne, der kommer til aviserne.
Det var hovedtemaet, da forhenværende chefredaktør Per Westergård, for et halvt hundrede Veteraner fortalte om sin netop udkomne bog “Den journalistiske forbindelse”, som han har skrevet sammen med mediesociolog Søren Schultz Jørgensen.
thumbnail_BogforsideBogen er blevet til gennem lange rejser i USA og Europa, hvor parret har besøgt medievirksomheder, der er gået nye veje, og har fået succes.
Per Westergård kalder udgivelsen for en kogebog for mediefolk, hvor man kan lede efter det, men selv kan bruge. Han fastslår, at omnibus-avisernes tid er omme. Avisernes fremtid ligger i specialisering. Tiden hvor de politiske aviser kunne mobilisere læserne, er ovre. “Vi har fjernet os fra brugerne”, mener Per Westergård. Nu skal brugerne aktiveres i det, han kalder “sved i stedet for sværte”. Medierne skal fange brugerne med fysiske arrangementer som festivaller, debatter, konferencer og fredagsøl. “Det er på vej til at blive det megastore” fastslog han og mente, at fremtidens journalister skal være værter og entertainere for at komme tættere på forbrugerne.
Læs resten

Naturens forunderlige matematik

Få kan som Anker Tiedemann fortælle om snefnuggenes krystaller, biernes sekskantede celler og solsikkernes blomster. Foto: Finn Hillmose.

Få kan som Anker Tiedemann fortælle om snefnuggenes krystaller, biernes sekskantede celler og solsikkernes blomster. Foto: Finn Hillmose.

Hvad havesnegle, bananer og snefnug har til fælles.

Det kan lyde som spørgsmålet i en amerikansk 64.000 dollar quiz. Ikke desto mindre kunne vort medlem Anker Tiedemann både svar og forklaring ved veteranernes møde onsdag 7. marts. 

thumbnail_ReklameBillede_LilleSvaret er ”matematik” og forklaringen er blandt andet Fibonaccis talrække. Fibonacci var en italiensk matematiker der som den første konstruerede den talrække som fremkommer når et tal konstrueres som summen af de to foregående tal. Svært? Altså 0+1=1, 1+1=2, 1+2=3, 2+3=5, 3+5=8, 5+8=13 osv. Og det spring i tal kan man se mange steder i naturen – det være sig som de vekslende skud på en plantestængel, eller fordelingen af skæl på en kogle. 

Med en lang række utrolig smukke billeder fik Anker os til at fascineres af naturens systemer og love. Og variationerne over Fibonaccis tal strækker fra det gyldne snit, antallet af skræller på en banan (3 eller 5) og til snefnugs opbygning. 

Anker pointerede i sit foredrag at han hverken er botaniker, zoolog eller matematiker. Han er ”bare” nysgerrig. Og hans nysgerrighed smittede de godt 60 medlemmer der var dukket op.
NI

Anker 2018.2b

To ligesidede trekanter lægges omvendt over hinanden (en davidsstjerne) – og sådan kan man fortsætte med at skabe stjerner ud af de trekanter som opstår. Når den øvelse er gjort 16 gange, har man tre milliarder ”stjernesider” – prøv og tæl så selv efter.

 

 

 

En sand europæer
… med hjertet på rette sted

Frankrigs ambassadør i Danmark, François Zimeray, i Musiksalonen, hvor 60 Veteraner var tilstede. Foto: Peter Høvring.

Frankrigs ambassadør i Danmark, François Zimeray, i Musiksalonen, hvor 60 Veteraner var tilstede. Foto: Peter Høvring.

Udenlandske ambassadører er generelt ikke kendte i den brede danske offentlighed. En undtagelse er Frankrigs ambassadør i Danmark, François Zimeray, som siden sin tiltrædelse i 2013 har markeret sig ved at være synlig både i medierne og i forbindelse med den lange række af arrangementer, han jævnligt deltager i. Især blev der lagt mærke til ham i januar 2015 umiddelbart efter terrorangrebene på det satiriske ugemagasin Charlie Hebdo i Paris på et efterfølgende møde i Krudttønden i København. Her var ambassadøren indbudt som taler og oplevede på nærmeste hold den tragiske skudepisode. Senest blev ambassaden vist overalt på tv, i aviser og på de sociale medier i forbindelse med prins Henriks bisættelse. Facaden på Den franske Ambassade på Kongens Nytorv i København var prydet med en stor poster med et portræt af prins Henrik.  Læs resten

En bladtegner og hans våben

dddddd

Lars Refn var en oplagt fortæller for medlemmerne i Journalisternes Veteranklub. Foto Peter Høvring.

 

Lars Refn er formand for Danske Bladtegnere under Dansk Journalistforbund. På mødet i Journalisternes Veteranklub 19. februar både indviede han os i sin historie som bladtegner igennem mere 35 år og fortalte underholdende om, hvordan hans tegninger bliver til. Alle tegninger har deres historier, som i streger ofte fortæller mere end lange artikler. Satiriske tegninger kan få os til at grine eller græde, mane til eftertænksomhed eller fremkalde vrede. I et konglomerat gennem sit bladtegnervirke fortalte Lars Refn om sine tegninger, som han samtidig viste på stort lærred i salen. Læs resten

Klassens frække dreng
– kan stadig svare igen

20180207-XTPH5943

I dag vil vi jo nok sige, at Unge Pædagogers initiativer har sejret på de fleste fronter, men samfundet er ifølge Egon Clausen siden blevet udsat for ”tabernes hævn”. Foto: Peter Høvring

For nogle år siden pålagde Egon Clausen sig selv en meningsstandsning. Det var, da han ifølge kollega og veteran-formand Nikolaj Ifversen fyldte 50. Ifølge manden selv, fordi han var blevet træt af sine egne meninger. Det holder heldigvis ikke mere, hvad et halvt hundrede fremmødte veteraner kunne overbevise sig om, da Egon Clausen mødte op til sit foredrag om de unge pædagoger, der forandrede det danske skolesystem – og samfund – dengang i tresserne og halvfjerdserne.

Forud var gået en tid, hvor landets sikkerhed var alvorligt truet. Af den kolde krig og atomtruslen fra øst. Befolkningen frygtede den udslettelse, som de nye våben havde gjort mulig, og frygten blev næret af politikernes ustandselige advarsler. Det var en usikker tid.
Men det var det så sandelig også i skolen. Her truedes samfundet af den frie opdragelse, der skulle få de mest vidtgående følger. Med de lilleskoler, der siden besættelsens tid havde bredt sig til hele landet, som forbilleder, bredte der sig i takt med udviklingen en ny form for pædagogik, der tog udgangspunkt i, at eleverne var individer, der selv skulle have indflydelse og mene noget.

-I gamle dage gik man ud fra, at mennesket er en synder, der skal omvendes. Holdes nede, fortalte foredragsholderen og brugte revselsesretten som eksempel.
20180207-XTPH5974Helt galt gik det nemlig, da skoledirektøren i København havde forbudt brugen af spanskrør. Det anfægtede dog ikke skolesystemet i Århus, hvor der den 3. december 1952 blev fyret lynkinesere af i en skolegård, hvilket naturligvis var strengt forbudt. De formastelige elever blev straffet med slag af spanskrøret, men en mor klagede over læreren, der havde foranstaltet afstraffelsen. Hun skaffede en lægeerklæring fra en af byens professorer, der fandt, at der var tale om vold.

Da det kom til en sag mod læreren, var det drengens mor, der af de øvrige lærere blev bebrejdet, at hun havde anmeldt sagen. Og den famøse lærerkollega – han slap med en irettesættelse.
Her citerede Egon Clausen lange indlæg i dagspressen, der alle var på systemets side. Afskaffelsen af spanskrøret og den frie opdragelse truede simpelthen det danske samfunds eksistens. Mennesket var en synder, der skulle holdes nede.
Det var i det klima, at ”Unge pædagoger” opstod, og der var ifølge Egon Clausen nok at tage fat på. Skolebøgerne, f.eks., der konsekvent omtalte Afrika som det mørke, truende kontinent – og de sorte som negre, der enten bekrigede europæerne med spyd og pile eller var menneskeædere.

Også her havde foredragsholderen masser af eksempler med, og tilhørerne kunne ligefrem føle hans begejstring ved, at indholdet af disse bøger på Unge Pædagogers initiativ omsider blev taget op i Folketinget.
-Det skete der nu ikke så meget ved, for den socialdemokratiske regering måtte gå af, og i stedet fik vi en venstre-regering med Hartling som statsminister, sagde Egon Clausen. -Tove Nielsen blev Undervisningsminister, og med Hartling som dukkefører konkluderede hun, at de kritiserede skolebøger var gode nok.

20180207-XTPH6004I dag vil vi jo nok sige, at Unge Pædagogers initiativer har sejret på de fleste fronter, men samfundet er ifølge Egon Clausen siden blevet udsat for ”tabernes hævn”. Han personificerer den bl.a. ved Erhard Jacobsens udfald mod Folkeskolen og undervisningen i halvfjerdserne og firserne. Her havde den begejstrede foredragsholder masser af eksempler på den kendte politikers manipulationer, der bl.a. førte til oprettelsen af foreningen ”Aktiv skolepolik”.

Op her kom så lige en anekdote: -Da Erhard Jacobsen skulle forlade borgmesterkontoret i Gladsaxe og at give plads for efterfølgeren Tove Smidth, fandt man i kontoret tusindvis af uåbnede kuverter adresseret til foreningen. De blev puttet i en sort sæk ligesom i øvrigt de ting, der skulle smides ud. Desværre kom skraldemændene til at tage fejl, så de mange borgerhenvendelser endte på forbrændingsanstalten.

_9788702201635Alt dette og mere til kan læses i Egon Clausens bog om den frække elev, men foredragsholderen er bestemt ikke løbet tør for meninger, og han havde også tid til at gøre reklame og fortælle om meningen med sin seneste bog ”Hvide pletter”, der går hårdt i rette med regeringens udflytninger af offentlige arbejdspladser, skrevet i øvrigt under et sygeleje, da han rekreerede sig efter bypass-operationer.

-Bogen er skrevet på en bærebølge af kærlighed til Danmark, fortalte Egon Clausen forsamlingen og hævede begejstret armene. Om han har nogen chance for at sejre her er naturligvis usikkert, men at kampgejsten hos den gamle provo er intakt, kunne forsamlingen af veteraner ikke være i tvivl om.

 

 

Uffe Ellemann-Jensen på
afslappet og underholdende line

 

UFFE copy

Med sin karakteristiske skælmske mine mente Uffe Ellemann-Jensen, at hans ministerpension fra Folketinget i virkeligheden var alt for beskeden i forhold til, hvad han selv syntes, at han var værd. Foto Peter Høvring.

 

Da Danmarks tidligere udenrigsminister igennem knap 11 år, Uffe Ellemann-Jensen, fortalte om sit politiske virke i Journalisternes Veteranklub den 23. januar, så han ud til at hygge sig.
Jeg befinder mig rigtig godt her sammen med gode, gamle kolleger og skal tale om mit yndlingsemne – nemlig mig selv!” lød det fra den garvede 76-årige Venstre-politiker.

De godt 150 mødedeltagere befandt sig også godt. Uffe Ellemann-Jensen evnede lige fra starten at holde alle i ånde, så en knappenål ville kunne høres, hvis den faldt til jorden. Foredraget var baseret på hans selvbiografiske bog ”Som blad i høst – Mit liv efter politik”, der udkom i efteråret.

Den tidligere Venstre-formand og udenrigsminister er en fremragende fortæller. Som tidligere journalist kunne han se tilbage på et indholdsrigt liv, der har bragt ham i forbindelse med et virvar af interessante personer. Han er en begavet personlighed med en politisk karriere, som har rakt langt ud over, hvad de fleste danskere kan byde på.  Læs resten

Danske sange for fuld kraft

Sange OK

 

Året 2018 i Journalisternes Veteranklub blev indledt med et særdeles aktivt møde. Med Georg Metz som den inspirerende og informative foredragsholder over emnet danske sange igennem et par århundreder, trykkede veteranerne sangstemmerne godt og grundigt af i et kraftfuldt kor ledsaget af Mogens Bähnckes spil på flygelet.

Det var fjerde gang Georg Metz, der med sin store historiske og litterære viden, fortalte baggrundshistorier til et smukt udvalg af kendte sange fra Højskolesangbogen lige fra ”Danmark dejligst vang og vænge” skrevet i 1685, før nogen tænkte på nationalstaten Danmark, via Der er et yndigt land, Dengang jeg drog af sted til Som en rejselysten flåde. Musikken til sidstnævnte sang blev komponeret til forfatteren Helge Rodes skuespil ”Moderen” skrevet i anledning af Genforeningen i 1920. Johannes V. Jensen skrev næsten samtidig i sin Danmarkssang Hvor smiler fager den dansk kyst. Den var et led i en tale, han holdt på Kalø Slotsruin for dansk-amerikanere i 1925. Læs resten

Traditionerne for Veteranklubbens julefrokost holdt i hævd

Spændt lyttende veteraner, mens Peter Hertz læser op af svarene på fremtidsquiz 2017. Foto: Finn Hillmose.

Spændt lyttende veteraner, mens Peter Hertz læser op af svarene på fremtidsquiz 2017. Foto: Finn Hillmose.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Veteranernes faste støtte i kreds 1, Mette Eeg modtager julegaven af formanden, Nikolaj Ifversen.

Veteranernes faste støtte i kreds 1, Mette Eeg modtager julegaven af formanden, Nikolaj Ifversen.

Det lader sig høre når knap 80 journalistveteraner indtager lokalerne hos Peter Lieps for sammen at markere den tilstundende højtid.

Serveringen var som man kan forvente ved en julefrokost. Flere roste den fine sprøde æbleflæsk og det så højlydt at enkelte måtte se sig forbigået. Men så var der gudskelov flæskesteg.
Ellers blev traditionerne for Veteranklubbens julefrokost holdt i hævd. Vinderen af Fremtidsquizzen blev fundet. Det viste sig at det ene spørgsmål hvor praktisk taget alle havde taget fejl var om Ulrik Haagerup fortsat var chef for DRs nyhedsredaktioner. Nej, det er han ikke mere – og det var der ikke mange der havde set i krystalkuglen.

- Og vinderen af nutidsquiz'en, Susanne Hesselgren 6. - og otte glade

Vinderen af nutidsquiz’en, Susanne Hesselgren

Årets julefrokost bød også på “Den historiske quiz”. Et eksempel var spørgsmålet om hvilken avis der i 1936 leverede overskriften “Den Sigtedes Dolk drev af Blod” – ja, tro det eller ej, men det var altså det fine, konservative Nationaltidende.

Og så var der selvfølgelig årets julesang som Lis Lipschitz var mester for. På melodien til “Jeg er havren” sang vi blandt andet:
Hvis du sendes ud som korspondent
husk at få dit husdyr eftersendt.
For en journalist er nemlig bedst,
når han hypper med sin kones hest.

- og vinderen af fremtidsquiz'en med 17 rigtige, Kirsten Hvidkjær.

– og vinderen af fremtidsquiz’en med 17 rigtige, Kirsten Hvidkjær.

Og så var julen spist, drukket og sunget ind for Veteranklubbens julefrokostgæster.

Til lejligheden viste Lius Lipschitz sin at have en digter i maven. Her synger veteranerne af fuld halv med på melodien "Jeg er havren".

Til lejligheden viste Lis Lipschitz sig at have en digter i maven. Her synger veteranerne af fuld kraft med på melodien “Jeg er havren”.

 

 

- og otte glade mandelgavevindere.

– og otte glade mandelgavevindere.

 

 

Klik her for at læse årets julefrokostsang

 

 

Det er detaljen der gør det

Billedet hedder "Tømmer ved havnen", Nils Bjervig fortæller. Foto Nikolaj Ifversen.

Nils Bjervig ved billedet “Tømmer ved havnen”. Foto Nikolaj Ifversen.

 

Billedet hedder “Tømmer ved havnen”. Og det er til at se tømmer ligger i stabler, havnekranen anes i baggrunden, måske en bygning til venstre. Og så er der den lille, røde stribe – egentlig uidentificerbar. Men det er den, der gør det. Giver billedet betydning, stemning og bevæger os som tilskuer.
Det er den lille røde detalje der gør det. 

Foto: Finn Hillmose.

Nils er barnebarn af Immanuel Ibsen.
Foto: Finn Hillmose.

Og sådan var det også da medlemmer af Veteranklubben var på en udsøgt udflugt til Nivågaard Malerisamlingens udstilling af Immanuel Ibsen værker. Vort medlem Nils Bjervig viste rundt og fortalte om Ibsen, hans liv og hans værker. Og “detaljen” i den rundvisning var at Nils er barnebarn af Immanuel Ibsen. Det var derfor med viden om familien, om mange af billedernes historie og med baggrund i hans samling af Ibsens personlige papirer, breve og dagbøger.  

Det var detaljen “barnebarn”, der gav rundvisningen betydning, stemning og bevægede os i synet på Ibsens kunst. 

2017 Nils Bjervig. Malernes maler - Immanuel Ibsen. (22b) Fra Christianshavns Vold.

Immanuel Ibsen, “Fra Christianshavns Vold”.

Blot 57 år blev Immanuel Ibsen, men hans betydning for moderne dansk kunst kan ikke overdrives. “Malernes maler” er han kaldt, og det fordi han i sin private malerskole, i sine foredrag og siden de små skrifter “Ukendte selvfølgeligheder om Maleri” og “Det skyggeløse Maleri” inspirerede en generation af kunstnere. 

100 malerier og tegninger og en halv snes skulpturer i smukke og gennemtænkt nymalede rum udgør udstillingen. Den er åben indtil 7. januar 1918.                                                                                  NI

Foto: Finn Hillmose.

Vort medlem Nils Bjervig viste rundt og fortalte om Ibsen, hans liv og hans værker. Foto: Finn Hillmose.

 

 

 

 

 

 

 

Beretning om virkelighedens
og ordets krudt og kugler

kimershopping[1]sorttjærede-ligkister[1]

 

 

 

 

Mathilde Kimer, Peter Christensen og Niels Bjørn Hansen
var de tre journalister og forfattere, der på Veteranklubbens Bogcafé-møde
den 8. november i Bethesda, fortalte om deres seneste bøger.

Velkomsten stod Veteranklubbens tidligere formand Palle Hermund for. Han huskede fra sit arbejde i Danmarks Radio, den dag da Mathilde Kimer som ganske ung startede som praktikant i DR.

Mathilde Kimer læste en lille afsnit op fra sin bog ”Krigen indeni”.

Mathilde Kimer læste en lille afsnit op fra sin bog ”Krigen indeni”.

”Som journalist på Danmarks Radio vidste jeg knap nok, om jeg kunne skrive en artikel, da jeg blev opfordret til at skrive en bog. Jeg skrev jo telegrammer til radioavisen, og det var helt anderledes end at skrive rigtige artikler til den trykte presse,” fortalte Mathilde Kimer til Veteranklubbens over 70 deltagere.  

Det er dog lykkedes hende at udgive bogen på hele 320 sider med titlen ”Krigen indeni” og undertitlen ”Skæbnefortællinger fra revolutionen i Ukraine”. Bogen er en personlig beretning om Mathilde Kimers oplevelser fortalt gennem tre personer, der hver er en del af den blodige konflikt. Modsat mange af sine udenlandske kolleger valgte Mathilde Kimer at berette om sine personlige og følelsesmæssige oplevelser i det konglomerat af krigshandlinger, som hører med til et arbejde, hvor både masser af spild- og ventetid, direkte træfninger mellem de stridende parter og lugten af lig hører med.

Og modsat mange krigskorrespondenter insisterer Mathilde Kimer på at berette om sine personlige følelser undervejs. Hun adskiller sig fra den traditionelle opfattelse af hærdede krigskorrespondenter, der efter dagens aktuelle historier mødes i hotelbarer og drikker en bourbon mens adrenalinen koge.

”Jeg vil heller ikke betegnes som krigskorrespondent. Jeg havde svært ved at skrive om krigen. Jeg synes, at jeg havde rigeligt med alt det andet, som jeg gerne ville fylde i tv-avisen og radioavisen. I starten havde jeg svært ved at følge med som menneske og følge med i, hvad der skete.”

I bogen skriver hun nøgternt om oplevelser i sit arbejde om salver fra maskingeværer, døde, lemlæstelse og sårede blandet med had, sorg og nødlidende hører til dagligdagens arbejde kombineret med sit andet liv, som omfatter familie med mand og børn.  

Peter Christensen

Peter Christensen med den originale udgave af avisen The Washington Post fra 9. august 1974

De skrev verdenshistorie
Peter Christensens bog ”Scoop” har været ti år undervejs. Peter Christensen intense beretning om sit arbejde var også et scoop for Veteranerne. Tilhørerne fik mange – og interessante – baggrundsinformationer om en lang række af alle de mennesker lige fra tidligere præsident Nixon, Lech Walesa, Tony Blair til blandt mange andre Robert Redford, som Peter Christensen har lavet direkte interview med. Plus den lange række han telefonisk har talt med i sit omfattende arbejde med at skaffe oplysninger til bogen.

De fleste har hørt om journalisterne Bob Woodword og Carl Bernstein på Wasington Post, der afslørede Watergate skandalen. Den historie og otte andre berømte historier – med journalisterne Obermayer og Obermaier´s afslørende artikler om Panama Papers som den seneste – gav genklang over hele verden.

Peter Christensen er universitetsuddannet og har arbejdet som redaktør på bl.a. Gyldendal og Politiken. Mens han skrev artikler til Euroman om ”oustanding” internationale personligheder kom han i kontakt med en række journalister og markante mennesker. Indtrykkene samledes efterhånden til en mosaik, der inspirerede ham at skrive bogen. Bogens indhold er artikler, som hver for sig fik stor international bevågenhed. Mange af journalisterne arbejdede på deres historier – ofte i en årrække – for at samle informationer sammen til artikler, som skulle være nagelfaste sandheder, før de kunne offentliggøres. Mange af journalisterne skulle også overbevise avisernes redaktører om, at historierne holdt vand, fordi der ofte var meget på spil.

”Det er sjovt at tænke på, at da jeg startede på projektet, var min søn slet ikke født. Nu er han ni år!” lød det fra Peter Christensen. Han fortalte også om en udenlandsk kilde, der aldrig besvarede en henvendelse første gang. Eller anden og tredje gang. Men Peter Christensen havde besluttet sig og bed sig fast. Han blev ved og ved med at sende mails, indtil manden åbenbart forstod betydningen og seriøsiteten og herefter lukkede op for afgørende informationer.

Det var nærmest som en spændingsfilm at høre ham fortælle om de mennesker, han havde været i kontakt med undervejs. Dokumentarisk imponerende og interessant i Peter Christensens kæmpe arsenal af viden samlet i hans bog med udførlige kildeangivelser og noter. Og som i dejligt indslag i cafémøde var det lykkedes ham at fremvise de gulnede sider af dagens avis af The Washington Post som med fede typer på forsiden skrev ”Nixon Resigns”. Det var historie.  

Nødtørft i rangorden
Dagens tredje forfatter, journalist Niels Bjørn Hansen, medlem af bestyrelsen i Journalisternes Veteranklub, stod for den nyudkomne bog ”Sorttjærede ligkister” med undertitlen ”Fortællinger

Niels Bjørn Hansen er historiekyndig med stor baggrundsviden. Han fortalte om sin bog ”Sorttjærede ligkister”.

Niels Bjørn Hansen er historiekyndig med stor baggrundsviden. Han fortalte om sin bog ”Sorttjærede ligkister”.

om danske og norske søfolk som krigsfanger i ”Prisonen” i England 1807-14”. Niels Bjørn Hansens store baggrundsviden lader sig ikke fornægte. Det er den tredje bog om krigen mod England, der i 1807 erobrede den danske flåde efter et terrorbombardement af København. 7.000 dansk-norske søfolk blev krigsfanger under kummerlige forhold. Mere humant blev officersfanger dog behandlet og kunne næsten leve frit og ordentligt i fangenskab på land. Matroserne fik til gengæld hverken ordentlig mad og drikke.

Årenes og glemslens nådegave mildner dog ikke vores viden om, at livet som fange dengang var brutalt, selv om forfatteren bl.a. viste billeder af smukt malede skibe under sejl og et flot silhuetmotiv fra bombardementet på København med røg fra kanonkuglerne henover byens tårne. Vi så også et maleri af Hans Birch Dahlerup, der som ung søofficer deltog i krigen mod England. Her fortalte Niels Bjørn Hansen om rangorden. Det gjaldt også, når mændene skulle lade vandet i skibets potte. Det skete nemlig i rangorden.                                                                        Karen Fredslund Ellegaard

 

 

Skønne koryfæer på det hvide lærred

Journalisternes Veteranklub ved at være på plads i Gentofte Kino. Fotos: Finn Hillmose.

 Admiralens vise med Jørgen Reenberg, Bodil Ipsen, Peter Malberg og Mills Brothers på slap line …og ikke mindst unge Gustav Winckler, der i 1952 i filmen Poeten og Lillemor sang Mor-sangen. Ikke et øje var tørt hos de over 70 biografbesøgende Veteranmedlemmer, der onsdag den 23. oktober var sat i stævne af Journalisternes Veteranklub i Gentofte Kino.

Gentofte Kino (12)bHer fortalte biografejer igennem mere end 30 år, Erik Hamre, om sit liv i filmbranchen i næsten et halvt hundrede år. Han fortalte energisk og levende om sit eventyrlige liv i et erhverv, hvor han aldrig har set på klokken og ønsket, at det snart var fyraften. Ingen var i tvivl om, at Erik Hamre er i sit fortællende es, når han breder historier ud med sine oplevelser helt fra tidlig barndom til i dag. Desværre fik ikke alle medlemmer det hele med grundet en noget utydelig mikrofon og højttaler.

Til gengæld vakte en række gamle filmklip stor glæde. De blev set af et publikum, der havde en tilpas alder til både at kunne huske filmene og nyde levende billeder fra en tid, hvor verden ikke var af lave. Dengang skinnede solen (altid), og Ib Schønberg cyklede sammen med børnene i ”Far til fire”-filmene  i det danske sommerland, mens musik og glad sang sørgede for en befriende og god oplevelse. Bodil Ipsen og Peter Malberg sås i et sjældent klip fra 1938 i ”Bolettes Brudefærd” – måske for den tid i en nærmest løssluppen scene med sang og harmonikaspil. Poul Reichardt sang med klar røst ”Pigelig” i Morten Korch-filmen fra 1952, mens hesten Ibrahim også viste følelser. Jørgen Reenberg var et hit med Admiralens vise (1962), Dirch Passer og Ove Sprogøe var naturligvis også blandt klippene samt Tom Lehrer, der i 1960erne på klaver optrådte med ”Masochist Tango” og Mills Brothers med deres bevægende stemmer.

Gentofte Kino (13)

I pausen serveres der en sandwich og noget at drikke.

Erik Hamre, der også selv gav et nummer på sit flygel, har siden barndommen i Aalborg ønsket at vise filmkunst og bevæge andre. Han startede i teaterbranchen som 11-årig med eget teater og 30 pladser. I 1967 lavede han sit lille teater om til biograf. Rejsebureau’et Daneuropa i København havde hørt om den unge aalborgenser, der selv lavede film og spurgte om han også ville lave en rejsefilm. Han sagde ja, og det resulterede i et ophold på 14 dage på luksushotel i Bulgarien med mulighed for at rejse videre omkring og lave film. På et aftenskolekursus i Aalborg lærte han at optage film. Han etablerede også filmklub, og blev i en alder af 15 år inspektør i den lokale biograf. To år senere flyttede han til København, hvor han arbejdede som operatørassistent og oplevede at avancere fra assistent til operatør og 14 dage senere blive udnævnt til chefoperatør. Filmselskaberne ASA og Universal var hans første møde med et filmselskab.

Hvis man i dag spørger Erik Hamre om hans stilling, er han naturligvis ejer af Gentofte Kino, men han er ikke mindst operatør. ”Jeg vil altid være filmoperatør, og jeg elsker at opholde mig i operatørrummet.” I sin egen biograf på Gentoftegade er han jævnligt operatør ved aftenens forestillinger. Gentofte Kino blev oprettet i 1938 og købt af Erik Hamre i 1986

Om nogen kan Erik Hamre fortælle om filmbranchens udvikling, lige siden han som 16-årig startede som operatør i Scala på Vesterbrogade. Gå-på-mod havde han også, og han avancerede fra det ene job til det næste. Når cheferne spurgte til hans CV, kunne han fortælle, at han i hvert fald havde lært at skrive på maskine, hvilket på forunderlig vis altid gav ham et nyt job. Andre talenter har nu også været på spil. Han var operatør både i Palads og i Saga, der dengang var Nordeuropas største biograf med 2086 pladser. 1953 var året med det største antal besøgende nogensinde med 59 mio. betalende biografgængere. Erik Hamre fik job hos Bent Fabricius-Bjerre og Metronome. Han var hos Columbia Fox og Warner Brothers. Han kender alle de store filmselskaber som sin egen bukselomme. Da Disney i 1992 besluttede at lave et nyt globalt distributionsnet, blev Erik Hamre headhuntet til jobbet som øverste chef for Disney i Danmark.

De senere års udvikling indenfor filmbranchen er på ingen måde hans kop te. Kulturpolitisk melder Erik Hamre sig ikke som fan af Nordisk Film, der efter hans mening har for stor magt. Det går ud over de mindre biografer, som hver dag må kæmpe en brav kamp for en klare økonomien og for at overleve.
                                                                                Karen Fredslund Ellegaard

Veteranerne fyldte ikke meget i den store sal.

Veteranerne fyldte ikke meget i den store sal.

 

 

2.5 kilo kulturhistorie

Foto Palle Hermund (2)

Scenekunsten består af det, som øret hører og det, som øjet ser.

Det er scenograferne, der tager sig af det visuelle. Og fordi vores medlem Ulla Strømberg (født 1950) ikke mente, at scenograferne altid får den fornødne opmærksomhed, brugte hun 7 år (og støtte fra 19 fonde) til at skrive det 2.5 kilo tunge værk “Nyere danske scenografer”, som hun 10. oktober præsenterede for 70 teaterinteresserede Veteraner.
Værket dækker gennem portrætter og samtaler 50 danske scenografer fra 1930 til i dag. Ulla Strømberg fortalt, at scenografer tidligere var anerkendte kunstnere, der fik selvstændige anmeldelser med efterfølgende udstillinger, er de
 i dag næsten usynlige. Derfor valgte hun at skrive sin bog, der er på 404 sider.
Ulla Strømberg, der er mag. art. i teaterhistorie, nævnte en række scenografer, der tidligt prægede den danske scenekunst. Blandt dem var “kongen” Svend Johansen, men også dramatikeren Kjeld Abell nævnes for fortæppet til sit egen skuespil “Melodien, der blev væk”. Hans ven, Helge Refn, var kendt både for sine plakater og sin scenografi. Erik Nordgreen blev kendt for sin scenografi til balletten “Etude”, men også Ricard Mortensen og Svend Wiig Hansen gjorde sig bemærket i det kunstneriske univers.
Foto Palle Hermund (1)Efter at have hyldet de gamle trofæer gik Ulla Strømberg over til at omtale en række nutidige scenografer, som hun finder får for lidt opmærksomhed. Blandt dem Per Kirkeby, der i 1996 skabte scenografien til “Svanesøen” og fik publikum til at undre sig over, at en svanesø skulle sådan ud. Ulla Strømberg, der er tidligere direktør for Teatermuseet i det gamle Hofteater, der ligger ved Christiansborg Ridebane, nævnte blandt de spændende nyere scenografer Kirsten Dehlholm. “Hun kan ikke overvurderes”, fastlog Ulla Strømberg. Kirsten Dehlholm gjorde sig først bemærket som skaber af de farverige kostumer, som hendes mand, Otto Sigvaldi bar, da han fra en barnevogn solgte egne digte på Strøget i København.
Ulla Strømberg nævnte som de nye også Lars Juhl, der stod for scenografien til Wagners “Ringen” på Aarhus Theater. Blandt næste generation af scenografer fremhæver hun Steffen Aarfing samt Marianne Nilsson og Camilla Bjørnvad. De sidste tog til Paris for at samle inspiration til “Gasolin”. Men først, da de var kommet hjem, gik det op for dem, at forestillingen skulle foregå i Metroen.
Ulla Strømberg savner flere farver i moderne scenografi,” Det er som alle skal optræde i grå jakkesæt”. Og så undrer hun sig over alt det vand, der strømmer på tidens scener, “Det er som om, alle skal være våde, men det klæder yngre skuespillere bedst at stå og være pjaskvåde – men de har til gengæld lettere ved at komme over forkølelsen”, siger hun.
Dronning Margrete har fået seks siden i bogen om moderne scenografer. Hun har især lavet scenografi til balletter bl. a. “Et folkesagn” på Det Kgl. Teater samt flere forestillinger på Pantomimeteatret I Tivoli. “De rigtige scenografer” så med liden agtelse på Majestætens frembringelser. Men endte med at gøre hende til æresmedlem af deres forening.
Ulla Strømberg var programmedarbejder I Danmarks Radio fra 1976 til 2002. Her arbejdede hun sammen med vores formand, Nikolaj Ifversen. Og hun brød sig bestemt ikke om hans stinkende cigarer. Men efter Ulla Strømbergs præsentation af sin bog, blev det til et røgfrit knus fra formanden, der også takkede for hendes inspiration i Veteranklubbens teaterkreds.                                                                LL
Læs resten

Mærsk Tårnet
– så smukt, så stort, så gavmildt

(2) MÆRSK TÅRNET - foto, bent paulsen.

Foto: Bent Paulsen.


På en blank og efterårsfrisk dag fik godt og vel et halvt hundrede veteraner tre gode oplevelser: At træde ind og op i det 75 meter og 15 etager høje Mærsk Tårnet ved Panum Instituttet, at se den frodighed af studenter- og forskningsliv som tårnet indbyder til og at få en kort, spændene og ret underholdende “forelæsning” om tandhygiejne.
 

(7) MÆRSK TÅRNET - foto, bent paulsen.

Overtandlæge Niels Christiansen. Foto: Bent Paulsen.

Det sidste først. Overtandlæge Niels Christiansen lagde ud i Mærsk Tårnets smukke, store auditorium med at fortælle om auditoriets imponerende muligheder når det gælder det audiovisuelle – hverken forelæsere eller tilhørere behøver mikrofoner, sådanne er nemlig spredt næste usynligt ud i rummet, så alle kan tale og blive hørt. Og dertil tre store skærme til at vise billeder eller video/internet. Auditoriet er opkaldt efter Niels Kaj Jerne der i 1984 som den femte dansker tildeltes Nobelprisen i medicin for sin forskning i immunologi.

Og så fik vi set billeder og hørt om tænder. I dag er det ved at være helt slut med at folk får gebis, når tænder falder ud. Nu hedder det implantater (prisen på sådanne blev dog ikke nævnt) og Niels Christiansen viste en spændende og særdeles instruktiv video fra mundhulen på en ung kvinde, som fik boret hul ned i kæbeknoglen for derefter at få skruet fundamentet til en ny tand fast. Nogle veteraner gøs andre kunne ikke få nok.

DSC_5158Halvanden milliard kroner har tårnet kostet, halvdelen doneret af A.P. Møller Fonden, og for de mange penge har Københavns Universitet (som angiveligt rangerer blandt verdens syv bedste universiteter, hvordan sådan noget eller måles) fået en bygning og en indretning af stor skønhed. Dertil en åbenhed for enhver som har lyst til at træde ind, se hvor smukt der er og evt. drikke en kop kaffe i kantinen. 

(5) MÆRSK TÅRNET - foto, bent paulsen.

Foto: Bent Paulsen.

Veteranerne var blandt de allerførste der fik lejlighed til en rundvisning i Mærsk Tårnet efter det blev indviet i januar. Og taget i brug er det sandelig. Selvom det var hen på eftermiddagen vi var på besøg, var der masser af studerende der havde slået sig ned med deres laptop, bøger og noter. Der var flere der sukkede – var man blot studerende i dag.

Hvis du vil vide mere om Mærsk Tårnet kan du gå ind på www.maersktaarnet.ku.dk – der er masser af informationer, og det er også dér du kan få en virtuel rundtur i store dele af bygningen eller du kan melde dig til en ægte korporlig rundvisning.                                          NI

Den fantastiske udsigt fra toppen over Købehavn.

Den fantastiske udsigt fra toppen over Købehavn. Foto: Bent Paulsen.

thumbnail_(9) MÆRSK TÅRNET - foto, bent paulsen.

Alle har adgang til Mærsk Tårnets kantine som ligger med kig ud til Blegdamsvej. Foto: Bent Paulsen.

 

 

 

Efterår i München

IMG_4297

Hele veteranholdet samlet, og det var ikke let, foran Nymphemburg. Alle foto: Finn Hillmose.

Klik evt. på billederne for at se dem i stor størrelse.

Øl i stride strømme og pølser i metermål på veteranernes efterårstur til Bayern.

Tillad mig at indlede dette referat med klicheen ”lad det være sagt med det samme”. Det er nødvendigt, da svage sjæle ellers kunne forledes til at tro, at veteranerne bare var taget til München for at æde og drikke.
Så lad det være sagt med det samme, at gruppen sandelig også blev stopfodret med kulturoplevelser. Kirker og et slot samt naturligvis historie og for nogles vedkommende endda en orgelkoncert og et par udstillinger.

Det hele startede som sædvanligt med et ”muntert” møde på morgenkvisten ud for Seven Eleven i Kastrup. 21 veteraner og en rejseleder, Søren Strathe, der efter få minutter bekendtgjorde, at han ikke vidste alverden om München, så han havde allieret sig med en lokalguide, der på engelsk ville guide gruppen rundt i byen. Den engelske guide vender vi tilbage til. Søren Strathe viste sig på andre områder som en kompetent rejseleder, men det vender vi også tilbage til.
Turen med det forholdsvis snævre ældre fly til München er der ikke så meget at berette om, og heller ikke modtagelsen i lufthavnen, hvor en bus ventede selskabet. Bortset fra, at en gæst havde  glemt, hvilken kuffert, hun havde med, med det resultat, at hendes kuffert kørte rundt og rundt på transportbåndet, mens hun gik og ledte efter den.

IMG_5208

Et stort glas øl …

1. dag var en søndag, og det kunne mærkes på den store by. Dagen var fri, så selskabet bevægede sig ud i de halvtomme gader. Det er nu meget godt med et par timer til at finde rytmen. Her blev der også tid til at spise den første bratwurst og drikke et stort krus øl. Undskyldningen kom i hvert fald på plads, da det undertiden styrtregnede, så man alligevel skulle søge ly under parasollerne.

Første aftens middag på restaurant Schwan på den anden side af gaden fra hotel Wallis var ikke noget at skrive hjem om ud over, at den var med i prisen, så det undlader jeg. Jeg skylder dog lige Vagn Simonsen at nævne, at selskabet med høj røst sang en vise om prins Henrik, som han havde gendigtet.

IMG_5985bb

“Alter Peter” på Petersplads.

Efter en glimrende og alsidig morgenmad på hotellet, entrede veteranerne bussen til tiden og kørte ud i München under meget kyndig vejledning fra vor guide på et formfuldendt engelsk. Fra bussen så vi både de gamle bygningsværker som den 600 år gamle byport Sendlinger Tor, Deutsches Museum og Residenz München, hvor bayerns sidste konge boede og det hus, hvor byens berømte unge modstandsgruppe ”Hvide Rose” holdt til, indtil de unge blev pågrebet af Gestapo i begyndelsen af 1943 og henrettet. Bussen gjorde også holdt ved det palæ, hvor de berygtede forhandlinger mellem Hitler og Chamberlain og franske Dalladier (om fred i vor tid) fandt sted i 1938. Efter sigende skulle Hitler bagefter have sagt om den britiske premierminister, at ”næste gang sparker jeg ham ned ad trapperne”. Også det dokumentationscenter, som er bygget på grunden bagved, hvor Nazisternes ”brune hus” stod, fik vi er glimt af fra bussen.
Dagens sidste men ikke mindste højdepunkt blev det berømte Viktualienmarkt, hvor man kan købe alt godt til maven, deriblandt en længe tiltrængt øl med tilhørende hotdog med bratwurst.

IMG_4812

Dagen sluttede uden for programmet med et udmærket Initiativ fra turledelsens side, nemlig en valgfri fælles middag for egen regning i en af de mange biergärten i München.

Dagen sluttede uden for programmet med et udmærket initiativ fra turledelsens side, nemlig en valgfri fælles middag for egen regning i en af de mange biergärten i München. Som sagt et valgfrit tilbud, som ganske mange sluttede op om første aften og alle var med til aftenen efter. Et rigtig godt initiativ, som forhåbentlig kan gentages på kommende rejser, så ingen efterlades på hotellet uden aftaler.

BMW Welt.

BMW Welt.

Dag tre blev en rigtig stroppetur med lange gåture. Først på BMW Welt, der viste sig at være en biludstilling med nye og gamle modeller fra den bayeriske fabrik, der egentlig begyndte med at lave fly. Her var også et museum, som veteranerne kunne besøge mod betaling af 10 euro.
Og så fik nogle af gæsterne, deriblandt Politikens tidligere motormedarbejder Kaj Spangenberg en tur i den sidste nye el-bil. En oplevelse ifølge ham selv.
Videre til Den olympiske by fra 1972. Flot byggeri over et stort areal, så nu begyndte flere at mærke i benene, at de havde været undervejs længe. Til de nysgerrige kan jeg oplyse, at da vi var færdige i den olympiske by, havde deltagerne bevæget sig 7056 skridt vel at mærke, hvis de også havde været på BMW-museet.

IMG_5075

IMG_5086Guiden på stedet hed Silvia, og hvis nogen syntes, der lød lidt bekendt, blev de snart bekræftet i deres tro, for i forhallen til den store tribune foran fodboldstadion stødte selskabet på en fotostat af en anden Silvia i sin fine værtindeuniform fra 1972. Ja, rigtigt gættet med efternavnet Sommerlath. Den nye Silvia vidste tilsyneladende ikke, hvem der var tale om, men de vidende veteraner kunne fortælle hende, at det var den nuværende svenske dronning Silvia. Men nutidens Silvia var selvfølgelig heller ikke født dengang.
IMG_5100 IMG_5051

 

 

 

IMG_5133

Kaj Spangenberg ved at tage et historisk foto.

Dagens sidste udflugt var af en helt anden og mere alvorlig karakter. Koncentrationslejren Dachau, der var nazisternes første koncentrationslejr og model for alle de senere. Bygget i foråret 1933, da nazisterne havde brug for et sted at spærre alle rigets fjender ind bag pigtråd, så de ikke kunne tale regimet imod. Häftlinge kaldte man dem og de skulle senere få selskab af kriminelle, jøder, russere, zigeunere, krigsfanger og alle andre, som skulle af vejen i de 12 år, det varede.

Vagn Simonsen og Anna Pia inden for murene.

Vagn Simonsen og Anna Pia inden for murene.

Det første indtryk, en ny besøgende får af dette mindeområde er en enestående stilhed og tomhed. Her på den rene, hvide, tomme grusbelagte appelplads har engang stået eller ligget op til 50.000 syge, afmagrede, ulykkelige mennesker i flere timer i frostvejr eller sommerhede og ventet på, at deres bødler skulle blive færdige med at tælle eller give ordrer. Umuligt at forestille sig, til man kigger ind i museet, hvor billeder og beretninger fortæller historien om bl.a. en 18-årig dreng, der blev indsat allerede i 1934 for på en statue i München at have skrevet ”Hilter betyder krig”.
Det var noget af en opvågnen for veteranerne, og der var stille i bussen det første stykke af vejen hjem. De fleste var nu også godt trætte efter en dag med 14.845 skridt eller 9,7 km’s gang.

Dag 4 stod i kulturens tegn, idet gruppen begav sig til Garmisch Partenkirchen ikke for at se på skihop som 1. januar i fjernsynet, men for at besøge Richard Strauss instituttet. Richard Strauss er en tysk komponist, manden bag bl.a. Rosenkavaleren og Alpesymfonien. Sidstnævnte fik veteranerne en prøve på i instituttets lille biograf, hvor musikken spillede ledsaget af billeder fra Alpernes landskab.

Annette Hartung studerer på Richard Strauss instituttet.

Annette Hartung studerer på Richard Strauss instituttet.

Instituttet indeholdt en masse dokumentation om komponisten og hans liv. Også han fik nazisternes regime at føle. Først udnævnte de ham kort efter magtovertagelsen til Rigsmusikdirektør. Men så skrev han er opera og insisterede på, at jøden Stefan Zweick ikke alene skulle skrive partituret, men også nævnes i programmet. Måneden efter meddelte Göbbels, at Richard Strauss var trådt tilbage af helbredsgrunde. Komponisten svarede kort, at han ”betragtede det som en bagatel at blive afskediget fra et job, han aldrig havde søgt eller ønsket at få”.
Trods denne opsætsighed lykkedes det Strauss at redde sin svigerdatter, der var jødisk født.

IMG_5336Efter museet kørte bussen forbi den berømte skihopbakke, hvis top man næsten ikke kunne så på grund af regnvejret. Derefter videre til dagens andet mål Oberammergau, hvor de berømte festspil har deres udspring.

På grund af omkørsel på motorvejen blev dette besøg dog ikke den helt store succes. 45 minutter og 25 sekunder efter ankomsten sad alle tilbage i bussen, så den lille, pæne by blev til et minde om en meget hastig frokost med tilhørende toiletbesøg (det skriver jeg, fordi et par af deltagerne blev tvunget til at spise, da de havde benyttet restaurantens toilet)

oberammergau

I kirken lykkedes det at få et billede af Jesus, men han løb nu ej heller nogen steder.

Klubbens utrættelige fotograf Finn Hilmose havde dog mere held med sig end de fleste andre deltagere. Det lykkedes Finn at nå frem til kirken i Oberammergau og få nogle billeder, hvoraf man ser et her til ære for deltagerne, som altså ikke nåede det.

En lille opmuntring fik gæsterne dog i bussen leveret af John Høst, der på bedste tysk kunne fremføre følgende remse fra sin skoletids undervisning: Es fragt sich, ob er über Nieder- oder ob er aber über Oberammergau gekommen ist.

IMG_5592

Neuschwanstein som foderhus for fugle.

Hvis veteranerne troede, strabadserne var forbi, blev de klogere den sidste hele dag, hvor selskabet kørte til slottet Neuschwanstein, der er bygget af Bayerns daværende konge Ludwig 2. Heldigvis var der bus et godt stykke op ad bjergsiden, for den efterfølgende gåtur og ikke mindst slottets trapper (162 trin) gav rigeligt med udfordringer. På slottet ventede en anden verden skabt af en konge, der ikke nåede at bo der mere end nogle få gange, inden han døde tragisk i en alder af 41.

IMG_5657

Ludwig 2

Ludwig 2 var dybt fascineret af komponisten Wagner og af at bygge slotte. På dem alle dukker Wagners figurer op i malerier, skulpturer, vaser og anden udsmykning, og på Neuschwanstein er det især svaner, der går igen i de dunkle gemakker.

Neuschwanstein

Neuschwanstein

At Ludwig 2 var ekstravagent er der ingen tvivl om, og efterhånden blev det både familien og Bayern for meget. I en meget omdiskuteret retssag fik styret kongen erklæret sindssyg og afsat. Han blev fængslet 12. juni 1886, og dagen efter forsvandt både han og hans livlæge. De blev senere fundet druknede, men det er aldrig blevet opklaret, om det var ulykke, selvmord eller mord. Kongens eftermæle er fortsat spørgsmålet, var han gal eller genial.

Et andet eftermæle som ødeland har han for længst dementeret efter sin død. Bayern, som fortsat ejer slottene, har siden mangedoblet sin indtægt og formue ved at sætte turismen omkring kongens slotte i system. Endda en øl, som bærer navnet Ludwig 2, sælger i milliontal. Og mon ikke Disney har betalt en klatskilling for retten til at modellere sine eventyrslotte i utallige tegnefilm over slottet Neuschwanstein.

IMG_4389

Vagn Simonsen fandt et klaver og slog tonen an …

Veteranrejsen til München var ved at være forbi, men forinden gæstede selskabet det berømte Hofbräuhaus, hvor der over døren står de manende ord Durst ist schöner als Heimweh, ”tørst er skønnere end hjemve”. Store krus øl og helstegt pattegris var traktementet og dertil meget høj messingmusik. Desværre blev selskabet henvist til en festsal øverst i bryghuset , hvor musik og akustik ikke rigtig passede til hverken hyggelig samtale eller skåltaler. Ærgerligt, for der var sikkert nogle deltagere, der gerne ville have ytret sig eller sunget en sang, men det må de gemme til det traditionelle gensyn.                       Peter Hertz

IMG_4756z

IMG_5778IMG_5869

 

 

 

 

 

IMG_5802IMG_5860

 

 

 

 

Oberammergau - smukt og idyllisk, men for kort tid til at bese det hele.

Oberammergau – smukt og idyllisk, men for kort tid til at bese det hele.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Danske bisper og 
Svenske rododendron

IMG_8900.OK

Fotos: Finn Hillmose.

Fuld bus til veteranernes sommerudflugt i det gamle danske land

Vejret var perfekt og dagen endnu ganske ung, da veteranerne – 70 i alt – mødtes for at drage til Skåne. Mødestedet Ingerslevsgade ved DGI-byen blev brugt for første gang, men det havde alle fået ind på lystavlen. Vanskeligheden viste sig så at være, at alle andre busselskaber med eksotiske destinationer som Hamborg, Prag og München havde valgt samme udgangspunkt, hvilket gjorde det vanskeligt at finde den dobbeltdækker, der ”kun” skulle til Lund og Sofiero. Nå, afsted kom vi med nogen forsinkelse og satte straks kursen mod Øresundsbroen på vej mod Sverige. Næste forhindring var betalingsanlægget, hvor det skulle vise sig, hvem der ikke havde pas med som anbefalet. Også her gik det helt glat. Der var nemlig slet ingen, som ville se nogen form for dokumentation eller stille spørgsmål.
IMG_9005.OK

Med bussen på landevejen tog formanden Nikolaj Ifversen ordet og øste af sin store historiske viden og religiøse indsigt , med et foredrag om de danske bisper i Lunds Domkirke. Om Skt. Laurentius hvis navn kirken har fået, og som led martyrdøden i år 258 efter at have delt ud af skattemidlerne til de fattige i Rom. Laurentius blev ristet på bålet, og derfor kan man se en statue af ham i kirkekoret bærende på en rist. I alt ni danske bisper har resideret i Lunds domkirke siden den blev bygget af Asser og indviet af hans brorsøn Eskild i 1100 tallet. Den kendteste af dem er biskop Absalon. Blandt de danske bisper, der er begravet i kirken, så deres sarkofag kan ses, er Anders Sunesøn af Skjalm Hvide slægten og Jakob Erlandsson, der ligesom en del af bisperne i øvrigt på den tid kom i strid med kongen og var indespærret en del af sit liv. Den sidste af de danske bisper i Lund var Niels Palladius der blev på posten til 1560, hvor Skåne ikke længere var dansk.

IMG_8763.OK 2xfinn

2x Finn. Den ene er jætten Finn.

Veteranerne blev naturligvis også sluppet løs i domkirken og kunne få syn for sagnet om jætten Finn og den fromme mand, der ville bygge kirken og indgik et væddemål med jætten. Jætten blev snydt og forsøgte derfor at rive kirken ned. Han kan stadig ses som en rasende figur indhugget i en søjle i kirkens krypt. IMG_8839.OKOg udenfor på torvet fik veteranerne sig et muntert glimt af de første svenske studenter, der drog syngende ind over torvet iført deres nye huer og foråret og ungdommens bedste humør og optimisme.

IMG_8849.OK

Efter kirken foretrak nogle at hygge sig i det gode vejr i en nærliggende bistro.

Og så afsted med bussen til Sofiero, undervejs med underholdning af turens arrangør Lis Lipschitz, der havde sat sig godt ind i sommerslottets historie, der i øvrigt er så dansk som noget. Slottet er opført af svenske kong Oscar, der byggede det i 1865. I 1905 overgik det til den senere kong Gustav Adolf, dronning Ingrids far, og det og navnlig haven kom til at spille en afgørende rolle i dronning Ingrids liv. Med udgangspunkt i sommerslottet i Skåne skabte dronningen bl.a. haven i Gråsten, der blev hendes sommerbolig i mange år og nu er tilbage som sommerbolig for den kongelige familie

Måltidet blev serveret i slottets kongelige spisesal.

Måltidet blev serveret i slottets kongelige spisesal.

I Sofiero blev veteranerne beværtet på god svensk maner med sild og en fremragende varmret. Måltidet blev serveret i slottets kongelige spisesal med hvide duge og stofservietter. Lidt kongelig har man da lov at føle sig, mens man nyder udsigten til de tusinder af rododendron og andre eksotiske blomster, som Sofiero er så berømt for. En herlig eftermiddag i kongelige omgivelser. Så gjorde det ikke så meget, at hjemturen blev en smule tumultarisk på grund af et uheld på motorvejen med en vis ventetid til følge. Men chaufføren kunne jo bare have taget den aftalte vej med færgen i stedet for broen…

IMG_8996.OKFin sommerudflugt, så den lille franske bjergviol, Lis Lipschitz fik til sin altankasse, var en velfortjent opmærksomhed for en veltilrettelagt tur.                                   Peter Hertz

IMG_8773

Anker fik et nyt billede til samlingen.

IMG_8865 - har de hovedpinepiller her.OK

Formanden besøgte det gamle Universitets Apotek.

 

IMG_8868.OK

Veteranerne på vej ind i den smukke park.

IMG_8906.OK

En farverig dag.

 

IMG_8987.OK

Fred og ro, Sven Ove Gade slapper af.

IMG_8983.OK

Passiar.

IMG_8970  IMG_8880.OK

IMG_8988.OK

Med Kronborg i det fjerne.

 

Vi venter på Trump

journalistveteraner_20170531-PHOV0253

Foto: Peter Høvrnig

En enorm usikkerhed om fremtiden, både i USA og resten af verden. Det var essensen af det scenarie som Kristian Mouritsen, Berlingskes netop hjemvendte Washingtonkorrespondent, ridsede op, da han onsdag den 31. maj fortalte i Veteranklubben om præsident Donald Trump og hans ”amerikanske revolution – version 2.0”.

På den ene side står det klart, at Trump ramte durk ind i de frustrerede amerikanske arbejderes sjæle med sine slogans om at føre USA tilbage til tidligere tiders storhed og støde ”the establishment” i Washington fra tronen. På den anden side har han endnu ikke kunnet levere et eneste resultat af betydning. Læs resten

Strømlinet og ustyret liv
i to nye kontorhuse

Maersk Drilling/Supply bor i et hus tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter med PLH som indendørsarkitekter.

Maersk Drilling/Supply bor i et hus tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter med PLH som indendørsarkitekter.
Alle foto: Annette Hartung

Maersk Drilling/Supply og Microsoft er flyttet ind i nye kontorhuse i Lyngby inden for de seneste to år.  Begge domiciler består af to sammenbyggede huskroppe med store, højloftede atrier. Men resultaterne er vidt forskellige, da de begge er planlagt og specialindrettet – og dermed afspejler individuelle firmakulturer. Læs resten

Hvad kan man få for 1,4 mia?
– royalt hus til 16.000 gæster

Royal Arena 2989 Jørgen2

Foto: Jørgen Falck

Malmø fik sin multiarena i 2008. Herning i 2010. København haltede langt bagefter. Men nu ligger den der, og Veteranklubben fik fornøjelsen af at se Royal Arena i Ørestaden 3. maj 2017 – tre måneder efter den officielle indvielse (28. januar)
Royal Arena har plads til 16.000. I Herning kan der ”kun” være 15.000 og i Malmø 12.500. Men alle 3 arenaer kan rumme vidt forskellige store events: Koncerter, sport, kongresser, messer osv.
Hvis du vil fejre en rund dag med manér, kan du leje Royal Arena for 165.000 kr. – det er altså kun huslejen, som vel skal suppleres med lidt at spise og drikke og måske et danseorkester m.v. Læs resten

Fake og spin og anden
dårligdom i medierne

IMG_6263 copy.sammen.hj

Kurt Strand: Der bliver trods alt stadig lavet ordentlig journalistik – og med et glimt i øjet illustrerede han det med logoet for P1-programmet ”Mennesker & Medier”, som er hans ugentlige bidag til mediedebatten i Danmark.
Foto: Finn Hillmose.

 

Kurt Strand er en god journalist. Det viste han endnu en gang, da han var i Veteranklubben 26. april 2017 som optakt til generalforsamlingen. Han vinklede sit oplæg, så det præcis passede til den kreds på 80 gamle kolleger, som var hans publikum – med interessante synspunkter om bl.a.: Fake news. Alternative nyheder. Spindoktorer. Politikere der render af med os. Journalistisk arbejdskraft der misbruges til betalte artikler – og ”kampen” med de sociale medier.
”Jeg stiller op i denne forsamling med en vis bæven”, sagde Kurt Strand, ”for det er jo nogle af jer, der har lært mig journalistik”, da jeg begyndte for 37 år siden”. Læs resten

Jens Bjerre:
Rejs langt væk – og langsomt

Peter-Bjerre (2)

Palle Hermund havde redigeret dagens filmindslag ud fra Jens Bjerres forslag. (Foto: Peter Høvring)

 

National Geographic og BBC masseproducerer fascinerende serier fra jordklodens fjerneste egne med uovertrufne nærbilleder af dykkende havørne, jagende søleoparder, og blodige flygtende pingviner. De er optaget gennem måneders anstrengelser af hærskarer af kamerahold med helikoptere, droner, satellitforbindelser, fjernstyrede undervandskameraer og sofistikerede digitale telelinser.
4. april 2017 mødte 80 af Veteranklubbens medlemmer en globetrotter af en anden type. Han tog ud ene mand med gammeldags filmkamera og notesbog i rygsækken. Stred sig op gennem bjergpas og halsbrækkende slugter i de mest afsides egne og mødte mennesker i fjerne, isolerede småsamfund. Talte med dem, filmede dem og bragte deres historier hjem til et Danmark, der hungrede efter ægte kontakt med den store verden udenfor. Læs resten

”Jeg så en avisoverskrift –
og tænkte, at nu er det sket”

gammeltoft1

Foto: Claus V. Jakobsen

Som ombudsmand er man på en udsat post og under pres fra mange sider. Det er nøgtern jura og ikke varm humor, der præger de fleste af arbejdstimerne. Men det kunne vi ikke mærke på Hans Gammeltoft-Hansen i Veteranklubben 22. marts 2017. Hans beretning lyste af overskud og respekt for jobbet gennem 25 år (1987-2012), og hans eftertanke og de velformulerede meninger blev serveret med kvikke bemærkninger– kort sagt: Et par gode timer for de 60 deltagere. Læs resten

Vi lever i ”interessante tider”
på kanten af 3. verdenskrig?

Rachlin.2

Foto: Peter Høvring

Hvor bevæger verden sig hen i øjeblikket? Står vi over for ”den 2. kolde krig”- eller endnu værre: Er vi på randen af en 3. verdenskrig? Spørgsmålene blev stillet under mødet i Veteranklubben 14. marts 2017 (over 100 deltagere!) med Samuel Rachlin – og hans svar var, at alt er så uforudsigeligt lige nu, at det ligner forstadiet til en 3. verdenskrig. Faren har ikke været større siden Berlin-murens fald og Sovjets sammenbrud. Rachlin citerede det kinesiske ordsprog: ”Gid du må leve i interessante tider” – ordene  er ikke ment som et fromt ønske, men tænkt som en forbandelse, og lige nu beskriver de verdens tilstand. Læs resten

Kvindekamp og anekdoter

Kaare R. Skou om betydningsfulde kvinder i dansk politik

Kaare.1

Fotos: Finn Hillmose

Grevinde Danner var én af dem. Nina Bang en anden. Helga Pedersen og Bodil Koch ligeledes. Derimod kniber det lidt med fremragende kvindeskikkelser i nutidens politiske landskab, mener Kaare R. Skou: Helle Thorning-Schmidt var ”en af de største politiske skuffelser, vi har oplevet”. Pia Kjærsgaard er og bliver ”en lille indeklemt hjemmehjælper” trods sit høje job som folketingsformand. Marianne Jelved drev solid politik, mens Margrethe Vestager indtil nu mest har været ”en bremseklods” for andres politiske planer. Mette Frederiksen har mulighederne, men har indtil nu kun bevist, at man godt kan gå til højre, selvom man gik til valg på noget andet.  Og ”se på den sørgelige flok, hun støtter sig til”, f. eks. Henrik Sass Larsen! Læs resten

En rædselsfortælling om IS

Børge-Deniz

Omgivet af religiøse motiver i Billedsalen i missionshuset ”Bethesda” gav Deniz Serinci sin gruopvækkende beretning om de hellige krigere i IS. På billedet: En ung ”almindelig” danskers forvandling til IS-kriger.(Foto: Børge Egelund Jørgensen)

 

Palle-Deniz

(Foto: Palle Hermund)

Vi har alle sammen læst, hørt og set forfærdelige ting om Islamisk Stat og dens krigere. Men når fortællingen bliver kogt ned til 57 minutter med grusomme eksempler, er det lige før, selv hårdkogte (krigs)veteraner i vores klub har svært ved at kapere det.
Sådan en beretning fik vi onsdag den 8. februar 2017 af Deniz Serinci. Han er journalist og historiker og en god formidler. Nogle af hans eksempler:
♦ IS skjuler bomber i legetøj (bamser), så børn bliver slået ihjel
♦ Bomber bliver skjult i møbler, så voksne bliver slået ihjel
♦ En kvinde er som sexslave blevet voldtaget hver dag i 154 dage i fangenskab
♦ En 8-årig pige slap væk efter 14 måneder, hvor hun blev voldtaget flere hundrede gange
♦ Teenagepiger sælges som sexslaver til IS-krigere – og når de er trætte af dem, må de sælge dem videre til andre mænd, for en kvinde er bare ”en ting”
♦ Hvis en kriger kan koranen udenad, er præmien 3 sexslaver
♦ Homoseksuelle straffes med døden ved at blive kastet ud fra et højhus
♦ 45.000 blev isoleret af IS på toppen af et bjerg med hverken mad eller vand og mange tusinde af dem døde i 45 graders varme
… og sådan kunne rækken af eksempler fortsætte.

Læs resten

Stærk dansk kvinde i det fremmede

2016 Jette om Afghanistan (6)b

Foto: Finn Hillmose

I Afganistan er det dobbelt så dyrt at bygge pigeskoler som drengeskoler, for pigeskolerne skal have en høj mur omkring sig – ellers kommer der ingen elever. Det fortalte Jette Faurschou, da hun 24. januar 2017 berettede i Veterankluben om sine mange år som udsendt medarbejder ved Flygtningehjælpen og FN. Muren er nødvendig for at forhindre, at mænd kan kigge ind til pigerne. Desuden er det vigtigt, at skolerne bygges tæt på beboelsen, for hvis der er for lang skolevej, risikerer eleverne at blive kidnappet på vej til og fra, og så tør forældrene ikke melde deres piger ind.
Læs resten

En kanon-eftermiddag

IMG_1304.ok

Fotos: Finn Hillmose

Illustrationer til sangene: Nikolaj Ifversen

Illustrationer til sangene: Nikolaj Ifversen

Georg Metz fik en kanongod idé. Han brugte Danmarkskanonen, da han skulle vælge sange fra den danske sangskat til Veteranklubbens første møde i 2017 (11. januar – 55 deltagere) Den nyvalgte kanon omfatter 10 begreber, som er særligt danske, fx det danske sprog, den kristne kulturarv, foreningslivet, velfærdssamfundet, hygge og frihed. Kunsten for Metz var så at finde sange, som knytter sig til begreberne, og som vi kunne synge sammen. Eksempel: Frihed = ”Frihed er det bedste guld…”

Til alle sangene og emnerne gav Metz forklaringer, som var oplysende og underholdende, og det ville jo ikke være ham, hvis ikke nogle af kommentarerne havde brod. Eksempel: ”Langt højere bjerge…” indeholder ordene ”og da har i rigdom, vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt”. Det kunne Anders Samuelsen nok ikke have digtet, mente Metz.

I forbindelse med sproget sang vi ”I Danmark er jeg født…”, og Metz kom med den tanke, at når sproget i Danmark udviklede sig hastigt fra 1950’erne, skyldes det bl.a., at danskerne fik biler og derfor kom mere rundt i landet og hørte flere slags dansk.

Velfærdssamfundet blev beskrevet med ”Hvem sidder der bag skærmen…” – altså Aakjærs sang om de forfærdelige forhold nogle levede under, før velfærdssamfundet blev skabt. Sangen blev skrevet på bestilling til Politiken. Henrik Cavling ville gi’ 25 kr. for den, og det kostede kamp for Aakjær at få honoraret op på 50! Til overraskelse for de fleste fortalte Metz, at tankerne om velfærdsstaten går helt tilbage til Frankrig i 500-tallet, og det kunne han nok have brugt resten af eftermiddagen til at udvikle, for som studerende på Københavns Universitet i sin ungdom skrev Metz speciale om netop dét emne! En anden oplysning, der nok er ny for de fleste, var, at Danmarks mest produktive salmedigter, Grundtvig, var tonedøv. Så han måtte sidde og slå takten for at få sine rim til at “gå op”!

Foreningslivet omfatter også politiske og faglige organisationer og blev derfor illustreret med ”Når jeg ser et rødt flag smælde…” – indholdet kunne godt være en mere grundlæggende del af Socialdemokratiets politik nu, sagde Metz, og så citerede han Poul Nyrup for ordene: ”Når danskerne griber kniven, tager de som regel en gaffel i den anden hånd”, så revolutionen har nok aldrig været lige om hjørnet i lille Danmark – et land, hvor hygge er en del af Danmarkskanonen, fx illustreret med linjerne ”Du pusling-land som hygger dig i smug, mens hele verden brænder om din vugge…”, skrevet af Jeppe Aakjær i 1916 under 1. verdenskrig. En anden sang om hygge er ”Hist hvor vejen slår en bugt…” af H.C. Andersen. Den er tænkt som en parodi på tidens hyggetekster, men parodien blev ikke forstået, tværtimod blev sangen populær og taget for pålydende til digterens ærgrelse.

IMG_1274Der blev sunget flere sange og fortalt mange andre  anekdoter og personlige beretninger om mennesker, Metz har kendt, arbejdet sammen med og været ven med, også trods dybe meningsforskelle – og Mogens Bähncke akkompagnerede, sådan som det er blevet tradition (det var 3. gang, vi tog hul på det nye år med sangarrangementet)

To underholdende timer udløste to gange tak til de to medvirkende
– den ene tak på prosa af formand Nikolaj Ifversen, den anden på vers
(som blev sunget af forsamlingen) af Ingrid Ifversen.                                          bej

Klik på pilen for at høre, hvor stemningsfuldt det er …

 

 

Årets julefrokost hos Peter Liep:
Der manglede ikke noget (sne?)

formand-ind

Formanden Nikolaj Ifversen byder velkommen til årets julefrokost hos Peter Liep. Der startes med champagne i gården. Fotos Finn Hillmose

 

Der manglede kun sneen. Resten var ren idyl ved julefrokosten i Peter Lieps Hus i Dyrehaven den 8. december 2016. Pejsesalen er fornyet og forbedret, julebuffeten god, stemningen varm og hyggelig, og antallet af deltagere var tæt på rekord: 87.

img_0790En julefrokost er traditionernes fest. Så igen i år bød klubben på sange og quizzer, og mandelgaverne var julekalendere med skrabelodder, så måske er der nu en millionær blandt Veteranklubbens medlemmer.
img_0814Vinderen af årets julequiz med spørgsmål om medierne blev Jonna Gade (billedet) med 14 rigtige af de 20 spørgsmål (se dem her på hjemmesiden under Quizzer – dér finder du også svarene)

Der måtte lodtrækning til, før vi fandt vinderen af Fremtidsquiz 2016. Kampen stod mellem Bent Sennenwaldt og Peter Kay. Begge havde 16 rigtige af 20 spørgsmål. Peter Kay vandt lodtrækningen, og præmien er 1 års gratis medlemskab af klubben.

Her på hjemmesiden under ”Sange”  kan du se årets julefrokostsang.     bej

Der hilses på ...

Der hilses på …

 

Glade findere af mandelen, som gav en julekalender med skrabelod.
Glade findere af mandelen, som gav en julekalender med skrabelod.

 

 

 

 

En verden af løgne og smartness

benjamin-claus-3

Engang stod journalisterne – her Kaare R. Skou – på Christiansborgs gange og ventede i timevis på en udtalelse. Men nu har politikerne måske allerede tweetet budskabet fra mødeværelset, før de kommer ud og stiller op til interview (Foto: Claus V. Jakobsen)

 

Tekst og fotos: Børge Egelund Jørgensen

Vi ved det jo godt alle sammen, og det er hamret fast i et århundredgammelt ordsprog: ”Tro ikke alt, hvad du hører” (med tilføjelsen: ”Sig ikke alt du ved, og fordøm ikke alt du ser”) – men de gamle ord er blevet pudset op til en ny og skræmmende virkelighed pga. Internettet. Her bliver der ikke ruttet med sandheden. Nogle tekster er ren løgn.

20161128_145524

En af Rud Elberths mange tankevækkende illustrationer.  Hvordan kan Søren Kierkegaard dog have sagt det om Internettet? – han levede fra 1813 til 1855!

Benjamin Rud Elberth hejste advarselssignalet, da han var gæst i Veteranklubben 28. november 2016. Han gav skræmmende, men også smarte, eksempler på, hvordan de sociale medier på Internettet – Facebook, Twitter, Instagram osv. – udnyttes af fx politikere, så de fremstår sympatiske og magtfulde med positive budskaber.

Oplægsholderen kender opskriften, for han var digital chef for Socialdemokraterne i Helle Thornings statsministertid. Nu er han kommentator på TV2 og www.altinget.dk og rådgiver om digitale medier. Og så er han en oplægsholder, der kunne holde forsamlingen i ånde med 2 timers talestrøm uden slåfejl. Som formanden sagde i sin takketale var indlægget en ”spændende og rystende oplevelse” – og senere reaktioner fra nogle af de 40 deltagere i mødet bruger udtryk som ”imponerende og øjenåbnende”, ”uhyggeligt” og ”måske det mest interessante arrangement, vi har haft i adskillige år” (Benjamin Rud Elberth har sin egen hjemmeside: www.elberth.dk) Læs resten

Et scoop i Veteranklubben


pet-politiken
Det var et scoop – som man siger blandt journalister – at Politikens chefredaktør, Christian Jensen, var gæst i Veteranklubben 12. oktober 2016. Mødet var planlagt i månedsvis, men 3 dage før blev Christian Jensen den danske medieverdens mest omtalte mand, da han besluttede at udgive en sektion til Søndags-Politiken med den forbudte bog ”Syv år med PET” og dermed trodsede byrettens fogedbud.

Fotos: Børge Egelund Jørgensen

Fotos: Børge Egelund Jørgensen

Christian Jensen lod forsamlingen vælge, om han skulle holde sig til den oprindelige aftale om at fortælle om sit skift fra chefredaktør på Information til Politiken – eller om vi skulle springe dagsordenen over og koncentrere os om ”Syv år med PET”.
Forsamlingens beslutning var let – det blev PET. Og stemningen blev ikke mindre spændende af, at Christian Jensen bad om at korte de planlagte 2 timer ned til 1½ fordi – som han sagde: ”Jeg bliver hentet kl.16; jeg ved endnu ikke helt af hvem…”
Vi slap chefredaktøren fri efter 1 time og 20 spændende minutter – og med sig fik han klubbens sædvanlige symbolske honorar: 3 flasker god rødvin, så han ikke behøver kun at være på vand og brød, hvis det er dén risiko, han er ude i… og så var der i øvrigt stort bifald i forsamlingen, da en mødedeltager tilbød at stille sig i spidsen og få de 70 deltagere til at klappe ham ud af salen, hvis han skulle blive hentet på stedet. Læs resten

11 dage med fuld valuta for rublerne

_ank3204

Det gode skib MS Repin med kahytter i to etager og restaurant og barer på toppen.

Tekst og fotos: Anker Tiedemann

Der var problemer med klubbens Rusland-rejse 22. september-2. oktober 2016, men de blev løst – i sidste øjeblik – og det kom der en meget bedre rejse ud af.

Vi skulle på en 11-dages-færd fra Moskva til Sankt Petersborg ad kanaler, floder og søer med cruiseskibet MS Chekhov. Men Chekhov var blevet syg, dårlig og ikke rigtig rask. Så vi måtte over på et andet skib, MS Repin, der var langt, langt bedre. Ren luksus. Og vi fik ikke 11 dage i en kahyt, kun 5, og resten af tiden på et firestjernet hotel, Holiday Inn i Sankt Petersborg. Her mødte vi masseturismen og stødte ind i den kinesiske mur og dens strittende selfiestænger. Men vi havde god plads i dejlige værelser og kun få skridt til en metrostation.

_ank3102

En stille regn og store vandpytter under aftenvandringen på Den røde Plads.

I Moskva regnede det. Ikke alvorligt, men vandpytterne var dybe og skoene våde. Vi fik dog en fin oplevelse af byens centrum og dens helt umulige og langsomme biltrafik. Kun metroen og de lange rullende trapper kørte med ekspresfart.

_ank3082

Vores dygtige rejseleder, Ulla Neubauer, i fuld vigør på Den røde Plads i Moskva.

_ank3171

Zarens kanon i Moskvas Kreml blev støbt i 1586.
Den har verdensrekorden i kaliber: 89 cm.

 

 

 

 

 

 

_ank3638

Et af de mange bondehuse, som siden 1960 er blevet overført til Kisjis frilandsmuseum.

Vores rejseleder var Ulla Neubauer. Hende kendte vi. Hun var også med på klubbens rejse til de baltiske lande, og med sin omsorg, ildhu og fortællelyst levede hun helt op til vore forventninger.

Sejlturen fra Moskva til Sankt Petersborg var både afslappende og oplevelsesrig. Vi sejlede forbi store skove med gyldent efterårsløv, vi kom gennem kæmpemæssige sluser, og vi lagde ind ved små byer og oplevede russerne i de fjerne provinser.

Landsbyerne var som at komme tilbage til 1950’ernes Danmark. Her lever russerne et enkelt liv i små samfund og i beskedne huse – mange af husene meget gamle og bygget over en enkel plan: Altid en gavl mod vejen, altid tre vinduer og en høj tagrejsning med plads til endnu et vindue. Ofte er husene malede og pyntet med udskårne kruseduller af træ rundt om vinduer og hushjørner. Såkaldt snedkerglæde.

Under vores stop ved byen Goritzy besøgte vi sådan et hus. Vi blev inviteret indenfor af en ældre herre, Alexi, der tog venligt imod os og bød på et glas vodka med brød og saltagurker.

Hans hus var egentlig af rundtømmer – en rigtig, gammeldags tømmerhytte – som mange af disse huse er. Men de vigtige facader ud mod vejen var beklædt med brædder – eller rettere med plasticplader, som lignede brædder og var malet hvide. Og så var der en masse blåmalet snedkerglæde.

Alexi havde selv bygget huset – selv fældet træerne, selv tildannet tømmeret osv. – og oprindelig bygget huset et helt andet sted. Han tog det med sig, da han flyttede. Alle delene var nummererede. Nu var han 80 år gammel, men han var stærk. Mange russere vil gerne være stærke – ligesom Putin.

_ank3174

Både i Moskva og i de små byer så vi kirker, klostre og gyldne løgkupler – der ikke skal forestille løg, men flammer mod himlen. Og i byen Jaroslavl ved Volgas bred oplevede vi fornem 1700-tals byplanlægning og arkitektur.

Her kunne vi mod betaling af 100 rubler (10 kr.) få lov til at fotografere i den gamle Sankt Elias Kirke med dens skat af vægmalerier og ikoner. I andre kirker var fotografering forbudt, så dér måtte vi fotografere ”fra hoften”. Det gjaldt også i det berømte ravkammer i Katharinapaladset uden for Sankt Petersborg.

_ank3558

De smukke gamle trækirker med talrige små løgkupler på øen Kisji.

Sejlturens arkitektoniske højdepunkt var øen Kisji med de prægtige gamle kirker af træ – Ruslands »stavkirker«, der er på UNESCO’s verdensarvsliste. Alt tømmeret og træet til de mange små kupler blev tildannet med økser engang i 1700-tallet.

_ank3597

De 22 kupler på Kisjis Forklarelseskirke er dækket af træspån, som blev tildannet med økser.

For 46 år siden, da jeg besøgte øen, var der kun kirker. I dag er øen et stort frilandsmuseum med mange gamle huse hentet i egnen omkring Onega-søen.

En veteran (t.v.) får sig en faglig snak med en russer i Mandrogis vodkamuseum (Foto: Jette Faurschou)

En veteran (t.v.) får sig en faglig snak med en russer i Mandrogis vodkamuseum (Foto: Jette Faurschou)

Dagen efter lagde vi til i Mandrogi,
en nyopført landsby i gammel stil – Ruslands svar på Disneyland og en karikatur af de smukke huse, som vi så på Kisji. Her har Putin et sommerhus.

Også i Sankt Petersborg regnede det, dog ikke hele tiden, og på flere busudflugter og egne vandreture fik vi set den store by med dens kanaler, kæmpemæssige paladser og overdådige kirker.

_ank3969Vi var naturligvis på Eremitagemuseet, og selv om vi tilbagelagde 2,7 kilometer i langsomt museumstrav, så vi kun 5% af museets cirka 3 millioner kunstgenstande i de 1050 rum. Stor kunst – 23 Rembrandt’er og et drys Leonardo, Michelangelo og Rafael. Samt alle de pralende kostbarheder, som flere zarer har slæbt sammen.

img_0325

Katharina den Stores teater fra 1787, hvor nogle af os så balletten »Svanesøen«.

En aften var flere af os til »Svanesøen« i paladsets teater, som dronning Katharina den Store indrettede i 1787 som sit private teater. Selve rummet var en oplevelse, og det samme var balletten med de dygtige dansere, de pragtfulde dragter og de gamle dukketeaterdekorationer. Andre af rejsens deltagere var til en »Figaro« i Mariinsky-teatret.
Jo, de 11 dage bød på valuta for pengene og et hyggeligt samvær blandt de 19 deltagere.

_dsc0507

Tre veteraner i MS Repins panoramalounge nyder en drink og den vidunderlige udsigt (Foto: Jette Faurschou)