Tekst: Børge Egelund Jørgensen
Melodi: ”Højt fra træets grønne top…”
1.
Lieps’es hus blev ramt af træ’r
ingen øl i hanen
derfor sidder vi nu her
midt på traverbanen.
Vores væddeløb går rundt
om et bord – mon det er sundt?
– og jo mer’ vi traver
vokser vore maver!
2.
Lisbeth Knudsen er en prop
som i mediehavet
dukker hurtigt atter op
når hun bli’r ”begravet”.
Og da Berlingske sagde stop
fik hun straks et andet job
så hun drukner sorgen
nu på Mandag Morgen.
3.
Dyrby måtte stige ned
fra sin nyhedstrone
livet gik totalt i ged
da han snød sin kone.
Nu er titlen, som han bær’:
”Nyhedskejse’rn uden klæ’r”
i det digitale
fik han sin finale!
4.
DR skal nu gøres slank
sådan går det når der
flertal er for klø og bank
(mest fra Hjort & Haarder!)
Så nu Gud og hvermand ved
”tvangs”licensen bli’r sat ned
mindre dr.dk
og at lytte/se på!
5.
Er det nu så skidt endda?
hvis engang X-Factor
bliver skrottet – og, nåh, ja
”Bonderøven”s traktor
kør’ en omgang mindre rundt
”Bagedysten” – er det sundt?
lukkes Aftenshowet
så Gud være lovet!
6.
Er Maria Rørbye Rønn
gagen værd i kroner
ved du hvad hun får i løn?
fire millioner!
Derfor journalister må
ingen frokostpause få
de skal selv betale
sikken en skandale!
7.
Jammer har vi længe hørt
over læsertallet
derfor bliver man ganske rørt
det er ikke faldet!
Ugeblade har dog svind
derfor lukkede ”Kig ind”
mindre dillerdaller
får vi nu fra Aller!
8.
”Årets ord” blev ”Mobile Pay”
hvad bli’r mon det næste
when you need to have to say
engelsk er det bedste?
”Årets ord” i interview
her måske man vælge sku’
”Altså” – og så: ”Jamen”
høres altid sammen!
- (genbrugsvers)
Gudskelov – vi gamle kan
være ligeglade
smil af verdens uforstand
og dens lave stade!
Du er heldig, pensionist
livet det er ikke trist
når vi kommer sammen
i ”Bethesda” – amen!
10.
Klubbens kontingent pr. år
er to hundred’ kroner
det er billigt, for man får
guldkorn af ikoner:
Metz & Meister – Bertel Haard
Pia formand Kjææææærsgaard
vores klub er sagen –
SKÅL for den på dagen!