Der bliver sagt mange sure ord om udviklingen i det danske sprog, især fra os ældre – men når ”problemstillingerne” (et ”forbudt” og forslidt modeord) bliver behandlet af Jørn Lund, er debatten ikke sur, men morsom, oplysende og underholdende.
Det oplevede vi mandag den 16. november 2015 ved et møde. der trak så mange tilhørere (125), at vi måtte rykke fra vores normale klublokale i ”Bethesda” til det meget store festlokale.
Efter mødet fik Jørn Lund på rekordtid ca. 15 spørgsmål og kunne sikkert have fået mindst det dobbelte, men han måtte springe ud ad døren til et møde i et af ministerierne, for selv om Jørn Lund er pensioneret fra de faste job, er han stadig en travl og efterspurgt mand med 22 (!) tillidsjob i udvalg og bestyrelser, bl.a. som formand for Dansk Sprognævn – og det var i dén egenskab, han var inviteret i Veteranklubben. Det blev et godt gensyn, for – som Jørn Lund sagde – så kendte han halvdelen af forsamlingen, som han i sin lange karriere har haft et arbejdsmæssigt fællesskab med, er blevet interviewet af osv. ”Tak fordi I gennem jeres arbejde har medvirket til, at sproget ikke er blevet fattigere”.

Masser af modeord gør sproget fattigere. Lige nu fx ”fed”. Jørn Lund hørte i Bus 1A en ung mand sige til sin ven: ”Det er en fed kæreste, du har” – og det var altså positivt ment!
Samtidig med at nye ord misbruges i sproget, bliver gammelkendte ord sjældne eller glider ud. Jørn Lund har i en 2.g i Gentofte bedt eleverne understrege ord, de ikke forstod, i litterære tekster. ”Smålig” var et af dem. ”Mondæn” et andet (og det skulle man ellers tro var et kendt ord i Gentofte!) ”Håndsky” er et tredje – men det er måske heldigt, at det er ved at være ukendt, for det er et ord, jeg husker fra min drengetid, da lærerne gav lussinger, sagde Jørn Lund. Konklusionen på Gentofte-forsøget blev, at litteratur før Helle Helle er svær for de unge, fx noget så klassisk som Klaus Rifbjerg.

Samtidig sniger klichévendinger sig ind i sproget. Lige nu: ”Kan man sige”. Jørn Lund har talt op, at dén vending blev brugt i morgenradioen 12 gange i et indslag på 116 sekunder!
En overraskende (?) melding fra sprogprofessoren var, at piger er bedre til sprog end drenge. De har simpelt hen mere gehør. De begynder at tale en månedstid før drenge, og de holder forspringet hele livet igennem, for undersøgelser viser, at ældre kvinder bruger sproget mere end ældre mænd – ”de får det sidste ord”, som sprogprofessoren konkluderede! Og så gav han et ganske rørende eksempel på, hvordan han hver eftermiddag gik tur med sin gamle mor (”for det er en menneskeret at se andre”) og dér oplevede han, at når de talte sammen ud fra fx sangtekster, huskede hun ordene langt bedre end han, fordi man i hendes barndom blev tvunget til at lære udenad. Tidligt lærte ord bliver hængende, og man sætter ord ind på ordkontoen, så længe man lever. Derfor har ældre et langt større ordforråd end yngre.

For de unge kniber det med at stave. I de seneste 20 år er stavefærdigheden faldet med 7% – ”det er ikke voldsomt, men det burde jo gå den anden vej”, sagde Jørn Lund og mente, at læreruddannelsen er for dårlig.
Men alt i alt: Dansk skal nok klare sig. Selv om vi er et lille land, hører vort sprog til verdens 100 mest udbredte. Men holder det skansen over for fx engelsk de næste 100 år? Det sagde Jørn Lund ja til. Engelske ord glider ind, men før var det franske ord (ambulance, kanyle, tampon – fordi vi fik vores sundhedsviden fra Frankrig) og italienske ord (konto, saldo, inkasso, fallit – fordi vi fik en del af vores økonomiske viden fra Italien) – og så naturligvis tysk, fordi dansk har udviklet sig fra germansk fra omkring 1100-tallet, og en fjerdedel af alle danske ord har sin oprindelse i tysk.
Fremmede sprogs indflydelse afhænger af magtbalancen. Hvis russerne havde befriet Danmark før de allierede under 2. verdenskrig, så havde vores sprog nu været inficeret af russisk og ikke så meget af engelsk!

Et par anekdotiske meldinger og fyndord fra professoren til sidst:

– ”Anders And” har været med til at give danske børn et bredere og mere avanceret ordforråd. En analyse allerede i 1952 viser, at bladet leger med ord, der ellers ikke er kendt og brugt af børn.
– Er oversættelsen af Bibelen efterhånden for tæt på det jævne sprog, når Jomfru Maria nu er gravid i stedet for frugtsommelig? I næste udgave får hun måske en termin for fødslen?
– Er det rimeligt, at man på en dansk restaurant kun kan blive betjent på engelsk?
Jørn Lund ville sammen med en kollega drikke et glas rødvin efter et møde. På de to første restauranter blev der kun talt engelsk, så de gik derfra. På den tredje var sproget dansk – og dér gik de ind. Her var rødvinen så til gengæld vistnok dårligere!
– På sit modersmål kan man sige, hvad man vil. På fremmedsprog kun, hvad man kan.
– Ingen er sproglige søjlehelgener, heller ikke sprogfolk.
– Sproget i DR kunne være et foredrag helt for sig. Mange fortjener en pris.
Men generelt mangler der efterkritik og undervisning, fx kan mange ikke læse op.
Men det kan læres!
– Ord som ”bjørnetjeneste” er ved at få ny mening. Men det er ikke nyt, fx var en ”psykopat”  en agtet titel indtil 1927 for læger, der behandlede sindssyge!
…og med den slags fikse drejninger, fik Jørn Lund latter til at følge
på latter i  1½ time – og ind imellem eftertænksomheden til at brede sig.

                                                                                                           bej

Domænetab

Sprogmødet blev indledt med denne sang af Frederikborg Amts Avis’ ”husdigter”, Lars Kanit. Titlen er ”Domænetab” – et godt apropos til dagens debat om fremmede sprogs indpas i det danske. Melodi: ”Vort modersmål er dejligt…”

Vort modersmål er truet af
en engelsksproget pest.
Man glemmer helt de danske ord
for engelsk lyder bedst.
Man snobber for sproget
man syn’s, man er så klog
./.når jævn og jordnær tankegang
bli’r iklædt engelsk sprog./.

Med public service, crispy chips
og business science school
med key accountant manager
og fancy swimming pool
med e-mail og air raids
og al slags djævelskab
./.bli’r modersmålet udsat for
akut domænetab./.

Now, English and American
is spoken everywhere.
Det må vi vende os imod
we really should take care.
Hold fast i domænet
the change is far to quick.
./.Det gælder også udenrigs-
og forsvarspolitik./.