Foto: Børge Egelund Jørgensen.
Synagogen i København er skarpt bevogtet af politiet, endnu et halvt år efter terrorangrebet i februar 2015. Normalt skal man igennem en sluse med plads til 6-8 ad gangen for at komme ind. Men vi journalistveteraner er jo venlige og fredsommelige, så for os gjorde jøderne ”døren høj og porten vid”, som der står i en salme. Der blev lukket op for den store port, så vi slap for slusen.
Og mens man normalt skal komme uden mobiltelefoner, tasker osv. fik vi lov til at tage det hele med, og vi fik endda lov til at fotografere under vores besøg 25. august 2015 – et tilløbsstykke med 115 deltagere
Jair Melchior og Børge Egelund Jørgensen. Det er overrabbineren til højre! – præciserer Claus V. Jakobsen, som har taget billedet
Kort sagt: Vi fik en meget venlig modtagelse og halvanden times fortælling af den nye overrabbiner Jair Melchior, 32 år og den 8. ”Melchior” i rabbinerembedet. Jair Melchior fortalte om lokalet og ritualerne, viste sin beklædning og Thorah-rullerne og demonstrerede lyden fra vædderhornet Shofar, der primært bruges under nytårsgudstjenesten. Og så blev dørene slået op til Torah-skabet – et prægtigt syn på Synagogens endevæg og et godt eksempel på samarbejdet mellem kirkefolk, for under krigen sørgede danske præster for, at de kostbare ruller blev fjernet fra Synagogen og gemt i Trinitatis kirke, indtil tyskerne var ude af landet.
I Synagogen sidder kvinderne ovenpå og mændene nede i salen, og mændene skal have hovedbeklædning, men det blev klaret nemt for journalistveteranerne, for Synagogen har kalotter, man kan låne.
Jair Melchior fortalte om jødedommen, om jødernes situation i Danmark og om sit syn på jøderne internationalt med udgangspunkt i Israel/Mellemøsten.
Generelt får jøderne en god behandling i Danmark, men Jair Melchior var skarp i mælet om to vigtige spørgsmål: Forbuddet mod rituel slagtning og talen om at forbyde omskæring af drenge. Hans klare standpunkt er, at både slagtningen og omskæringen i dén grad hører den jødiske religion til og derfor bør være tilladt.
Alle er velkomne i synagogen. Der er gudstjeneste eller bøn hver morgen og eftermiddag/aften, men sabbatgudstjenesten om lørdagen er en særlig oplevelse, fx læses der højt på hebræisk i en lille time fra Torah-rullen. Derefter læses en udvalgt tekst fra profeterne. Så holder rabbineren sin prædiken, som er en fortolkning af dagens tekst. Til sidst er der en tillægsbøn om aktuelle ting, så gudstjenesten kan vare op til 3 timer (læs beskrivelsen herunder, som er af den tidligere overrabbiner Bent Melchiors i ”Ordet og Israel”, april 2005) bej
Menighedsfællesskab i Synagogen
»En sabbatgudstjeneste begynder klokken ni om morgenen, men langt fra alle møder op så tidligt. Det er en lang gudstjeneste, og det er svært at koncentrere sig så lang tid.
Andægtigheden varer kun nogle minutter ad gangen. Den kan ikke vare ved i timevis. Stemningen i Synagogen forarger nok nogle, mens den imponerer andre,« mener Bent Melchior.
»Langsomt ankommer folk. Man har faste pladser. Kvinderne sidder oppe på balkonen og mændene nede i salen. Undervejs op til sin plads sludrer man med dem, man møder. Det må man gerne, da Synagogen er en form for hjem. Man snakker dagligdagssnak og ønsker hinanden shabat shalom. Foruden at være en ramme om bøn til Gud, er gudstjenesten en social oplevelse.
Efter endt gudstjeneste hygger vi os tit til langt ud på eftermiddagen i gården bag ved Synagogen. Folk, der kommer i Synagogen, søger menighedsfællesskab, og det bærer stemningen til gudstjenesten også præg af,« siger Bent Melchior.
Hvor mange jøder?
I Danmark er der 5.000 jøder. 2.000 af dem er medlemmer af Det Mosaiske Troessamfund. Synagoger i provinsen findes ikke mere.
På verdensplan er Jødedommen en lille religion, som 15 millioner bekender sig til. Dermed er den nr. 5, og springet op til de fire andre er meget stort: Kristendommen er nr. 1 med 2,2 mia. Islam 1,6 mia. Hinduismen 1 mia. Buddhismen ½ mia.
Der er mange andre religioner end de 5 store. 84% af verdens 7 mia. bekender sig til en religiøs bevægelse.
Som afslutning på mødet kunne vi blive i Synagogen og foretage nærstudier. Foto: Claus V. Jakobsen.
Der er meget store krav til Torah-rullen. Den indeholder alle 5 mosebøger, og der må ikke være én eneste fejl i rullen. Det er rabbinerens opgave at få et nedslidt bogstav rettet omgående. Det sker i hånden med en fjer og særligt blæk, og det er pergament, der skrives på. Foto: Claus V. Jakobsen.
Jytte Wallin og Jens Mandrup ser på loftudsmykningen i indgangen til Synagogen. Foto: Claus V. Jakobsen.