Et cetera, et cetera, etcetera – nyttige ord at slynge ud
til at antyde, at man ved mere, end man lige nu afslører.
Ramaskrig. Jævnligt lyder der ramaskrig i medierne, når der er protester, oprør, vrede, harme et eller andet sted i den buldrende nyhedsstrøm. så man må erkende, at der er udstrakt behov for ordet. Det har sine rødder i biblen (Matthæus 2,18), hvor det blev brugt i forbindelse med barnemordet i Betlehem:‘Een røst blev hørt udi Rama, gråd og skrig og megen hylen.’
Tarzan. Anderledes med Tarzans skrig, der – som enhver, der har været dreng ved – kunne få junglens træer og buskadser til at skælve og få alle dyr i junglen, selv de vildeste, til at stivne og gyse samt få flokke af elefanter til at glemme alt omkring sig for at lytte efter, om junglens hvide gud havde brug for hjælp i hans heltemodige kamp mod ‘de onde’, det skrig, som alle drenge drømte om at kunne efterligne, hvad de/vi også forsøgte, men forgæves. Forgæves, fordi vi dengang ikke kendte sandheden om det, nemlig at det var kunstigt fabrikeret i Hollywood: En filmtekniker fik fat i en hunkamel, som netop havde født, og tog den nyfødte fra hende. Da skreg den nybagte moder gudsjammerligt, og den lyd optog filmteknikeren på bånd. Så blev lydbåndet afspillet baglæns, og ud af højtaleren kom den skrækindjagende lyd, som i alverdens biografer kom ud af munden på Tarzan, spillet af mestersvømmeren Johnny Weissmüller (billedet)