Fra rædselskabinettet:
”Jeg takker min skaber for,
at jeg ikke ved, hvad objektivitet er”
Hermann Göring, 1933
EFTERLYSNING. Mon der er en eller flere af journalistveteranerne, som kender/husker historien om dette udtryks skæbne:
”Nu er det sket med fanebærer Mikkelsen”?
Forhistorien har den fremragende samler T. Vogel-Jørgensen naturligvis gjort rede for i ‘Bevingede ord’, og han skriver:…’Sætning, der synes opstået omkr. 1925, muligvis tilfældigt. At sætningen var trukket frem (B.T. specielt 1.6. og 4.7. 1949) medførte, at den blev mere almindeligt anvendt og syntes at medføre, at foreninger fortrinsvis har valgt fanebærere med navnet Mikkelsen´
Desværre standser Vogel-Jørgensens oplysninger netop dér, hvor de rejser en sværm af spørgsmål: Færdes sætningen stadig i dagligsproget? Har nogen kendt en fanebærer, som havde Mikkelsen som kaldenavn, eller som fik det ærefulde hverv, fordi han hed Mikkelsen? Eller er Mikkelsen simpelt hen gået til de evige flagbæreres faneborg?
Min syge moster. I foråret 2014 kom en syg moster tøffende ind i sølet efter Se&Hør-skandalen, fordi nogen havde påkaldt hende, nemlig læsernes redaktør i Politiken. Han skrev et forsvar for danske journalisters og mediers redelighed og moral, og her var det, han kom i tanker om sin slægtning: ‘Jeg taler for min syge moster, hører jeg læserne indvende’, skrev han bl.a.
‘At tale for sin syge moster’ er et udtryk, som stikker sin lange næse frem nu og da i både tale- og skriftsproget og altid i bestemte sammenhænge. Ordbog over det danske sprog oplyser, at talemåden – mest brugt af gadens betlere – som oftest dækker over ‘at skaffe sig økonomiske fordele eller at fremme egne interesser under foregivende af at tale til andres fordel’.
Læsernes redaktør påkalder i sit forsvarsskrift ikke yderligere sin ynkværdige slægtning, men fastslår: ’…jeg ser ingen tegn på, at medierne befinder sig i en dyb, uetisk sump’.