Journalister er overfladiske,
unøjagtige og upålidelige.
De ligner i det hele taget deres medmennesker.
(Soya)
Hanne Følbæk (et af Veteranklubbens medlemmer):
I går mødte jeg min boghandler, som fortalte, at hun havde hørt en ung mand pointere, at hans ven var blevet ‘fyr og flamme’ over et eller andet. Og vel at mærke: Han havde larmet op over et eller andet – i negativ retning. Han var meget utilfreds med det, der var sket.
Svar: Den unge mand har nok i ophidselsen grebet forkert i udtryksbunken, for ‘fyr og flamme’ markerer jo normalt begejstring og engagement, ikke vrede. Vendingen har vi importeret fra Tyskland: ‘Er ist gleich Feuer und Flamme’, og tyskerne har fået den fra romeren Ovid – ham med ‘Elskovskunsten’ – med betydningen ‘Ild i halm vil vare kort’.
Mange af vore tautologiske ordpar såsom dit og dat, huj og hast, pomp og pragt, sus og dus og altså fyr og flamme osv. har vi hentet i Tyskland. Indimellem bliver de brugt eller oversat forkert. Det gælder f.eks. ‘sus og dus’. Med tyskernes ‘in Saus und Braus leben’ tænktes der naturromantisk på trækronernes sus og bølgernes brus, men på dansk blev ‘sus og dus’ tidligt forbundet med drikkeri og tøjlesløst skørlevned. Derfor fandt puritanerne på ordsproget ‘Sus og dus gør tomt hus.’
Pymser – sådan lød et helt nyt (selvopfundet?) ord i en teateranmeldelse i Weekendavisen den 9.11.12. Anmelderen henviste til en berømt Hitchcock-film fra 1954, ‘Rear Window’. Den havde James Stewart i hovedrollen som manden, der sidder med benet i gips og iagttager livet samt et mord i genbohuset. Hos sig har han Thelma Ritter og Grace Kelly, som – og nu kommer det flunkende nye ord – ‘pymser om ham’. Hvad de to kvinder helt præcis foretager sig, når de pymser, fremgår ikke af anmeldelsen. Ordet findes i hvert fald ikke i nogen af de opslagsbøger, jeg har ved hånden. Kan nogen hjælpe, så vi kan få det indlemmet i Sprogmuseum?
‘Amager’ eller ‘Ama’r’, som man engang sagde, når man ville understrege troværdigheden af sit udsagn, er gammelt og støvet, men dukkede overraskende frem for nylig. I sin tid fungerede det som en slags besværgelse og kunne forstærkes af, at man samtidig strøg en hånd vandret hen foran halsen – man var altså parat til at lægge hovedet på blokken for sin sag. For på Amager fælled lå indtil 1845 den plads, hvor man ved halshugning straffede grove misdædere.
Ydermere kunne man tilføje ‘fælled’ eller sige ‘Ama’r halshug’. Dette sidste udtryk fandtes første gang på tryk i 1885. Men det lever stadig, for i november i år fik en annonce for huse, der var til salg på Amager, overskriften: ‘Det bli’r ikke bedre – Ama’r halshug.’