Dagspressen er den fattiges bedste ven.
Intet holder bedre kulden ude
end en avis under trøjen.
(Anonym)
En kiste blive prydet. Et juletræ bliver pyntet.
‘Hvis man fra tid til anden bruger udtryk som forbuden frugt, slange i paradiset, danse om guldkalven, ramaskrig, kolos på lerfødder, uriaspost, syv magre år, ørkenvandring, det forjættede land, kræve nogens hoved på et fad, sætte sit lys under en skæppe, kaste perler for svin, slagte fedekalven, kaste den første sten, jordens salt, vende den anden kind til, gå gennem et nåleøje, give et judaskys, bære sit kors, det store dyr i åbenbaringen – kender man til Bibelen. Alene derfor er det velkomment, at Bjarne Reuter nu, i samarbejde med Bibelselskabets Forlag, udgiver sin genfortælling af Bibelen. Det giver chancen for at få disse talemåder – og mange flere – genopfrisket og sat i sammenhæng.’
Sådan lyder indledningen til Weekendavisens anmeldelse af en ny bog, som enhver, der har interesse for sprog, bør kende. For det danske dagligsprog vrimler med de citerede ord og udtryk, som er så alderstegne, at de alle er fuldgyldigt museumsegnede.
‘Et juletræ pynter man, men en kiste pryder man’ lærte nogle af os, som i vores ungdom i provinspressen refererede fra begravelser: Ordet pynte var i en periode ugleset og havde fået en dunst af simpelhed over sig. Indtil da havde det været så stuerent, at man i 1800-tallet kunne sige om en officer i gallauniform, at han var i fuld pynt, uden at det blev misforstået. En påklæderske ved et teater kaldtes for en pyntekone.
Men et let odiøst skær har der nu altid hvilet ved begrebet lige siden Æsops fabel om kragen, der pyntede sig med lånte påfuglefjer for at snyde sig adgang til de fines fugles kreds. Men de fine fugle lurede som bekendt kragen, flåede fjerene af den og smed den ud. Men da den vendte tilbage til sine egne krager igen, ville de ikke vide noget af renegaten.
I begyndelsen af 1900-tallet ankom i dagligsproget vendinger som ‘Det ville pynte på dig‘ og ‘Han var godt pyntet.’
Men juletræet står stadig med sin pynt, og i bedemændenes annoncer reklameres der med ‘forskellig slags kistepynt’, og ‘Bedemanden pynter kisten’. Så pynten klarede sig igennem.