Med flyvende faner står ungersvenden til søs,
På en vragstump redder oldingen sig i land.
Schiller
”Hvad ved bønder om agurkesalat?”. Den gamle vending blev trukket frem i lyset af en ung digter i et interview. Oprindeligt blev sætningen udmøntet af J.L.Heiberg, og han lancerede den i ‘Recensenten og Dyret’ som del af en replik ”…han er en flynder, som forstår sig lige så meget på fremmede sprog som en bonde på agurkesalat.” Senere, nemlig i 1842, blev den gentaget af Oehlenschläger:”Ha! Hvad forstår vel bønder sig for eksempel på agurkesalat.” Og endnu senere kom, specielt i talesprogssammenhæng, tilføjelsen ”…han tror, det er græs, og spiser den med høtyv.” Summa summarum – ingen ved præcist, hvordan det fornærmende drilleri mod hele bondestanden egentlig er opstået. Men bønder er altid blevet kanøflet, skønt de jo ikke alle boede så langt ude på landet, at hver enkelt bondegård måtte have egen hankat.
Ordet ‘bonde’ betyder egentlig ‘boende/bosiddende mand’ og brugtes om en fri mand, modsat en træl.
Bombastisk. I fjernsynets kunstquiz brugte en af deltagerne, Trine Ross, ordet ‘bombastisk’ om et af malerierne, et i den givne sammenhæng rammende ord, skønt brugt i overført betydning.Ordets egentlige betydning har noget at gøre med de tider, da det var fristende for nogle mennesker at bruge vattering, dvs. at stoppe sig ud med bomuld og vat på de steder, som naturen ikke havde gjort sig ordentlig umage med, altså en slags bodybuilding. Vi har ordet fra det engelske bombast, betegnelsen på netop den type bomuld, man altså i forfængelighedens navn brugte til at skabe de eftertragtede udbulninger af herrernes skuldre, lår og lægge og damernes barme og balder.