Foto: Claus V. Jakobsen

Sensommerrejse til Helsingfors og Sydfinland
”Overraskende dejligt”

”Jeg havde slet ikke forestillet mig, at der var så dejligt i Finland”, udbrød en af deltagerne i Veteranklubbens rejse til Helsingfors fra 1. til 5. september 2013, og hendes overraskelse deltes af de fleste af de 27 journalistveteraner, der havde meldt sig til turen.

”Det var den skønneste sejltur, jeg nogen sinde har været på”, supplerede en anden deltager, da vi gled gennem skærgården mod Helsingfors med det gode veteranskib ”J. L. Runeberg” på en tre en halv times sejlads fra provinshavnebyen Borgå 80 km østpå.

Og det var et eventyrligt dejligt møde med Sydfinlands natur og kultur. Den bagende sol glitrede i Finskebugtens blide dønninger. Birk og fyr spejlede sig i bugter og vige, hvor sommerhytter og saunaer skimtedes mellem træer og klipper. ”Det er sådan, Finland skal præsentere sig for besøgende”, erklærede finlandselsker og rejseleder Morten Schønberg opløftet, da vi for tredje dag i træk oplevede skyfri himmel og temperaturer som på en hed dansk sommerdag.

Programmet var pakket med let hånd og god tid. Byrundtur i det arkitektonisk skønne Helsingfors, hvor arkitekt Carl Ludwig Engells nyklassicistiske domkirke troner konditoragtigt over Senatstorvet. Banegården og talrige andre bygninger i jugendstil, klippekirken sprængt ud i grundfjeldet på Tempelpladsen, Sibeliusmonumentet og kulturcenteret Hanaholmen, hvor vi fik en letforståelig indføring i Finlands nutidige situation med hovedvægt på de problemer, tosprogetheden stadig giver.

Der var tid til at gå på kunstmuseum og i superboghandel på egen hånd, og den kyndige rejseleder gav os det fine tip at se byen ovenfra i solnedgangstimen fra cafeen øverst i det høje tårn på et af hotellerne. Der var også tid til at besøge det brogede marked på ”Salutorget” ved havnen og til at slentre på den brede, træbevoksede Esplanade-boulevard, der forbinder havnen med Mannerheimvägen.

Et højdepunkt blev udflugten til fæstningsøen Sveaborg fra midten af 1700-tallet. Den ligger i udmundingen fra Helsingfors havn kun et kvarters sejlads fra Salutorget og rummer både massive skanser med kanonstillinger, eksercerpladser, kaserner og nutidig boligbebyggelse samt museer og restauranter og sågar en museums-ubåd. Et enestående miljø, der for længst og fuldt berettiget er kommet på Unescos verdensarvliste. Betagede så vi aftenrøden fra skanserne og spiste festmåltid i kommandantens luksuskassemat.

Som journalister måtte veteranerne selvfølgelig besøge den lokale presse. Både det store finsksprogede ”Helsingin Sanomat” og det mindre, svensksprogede ”Hufvudstadsbladet” tog imod os og indviede os i dagens realiteter: faldende oplag, faldende indtægter, en indædt kamp for at vride penge ud af nettet. Sanomat giver overskud, utroligt nok, Hufvudstadsbladet ejes af en smækrig fond, men der er grænser for gavmildheden, så de er i gang med en sparerunde. Spørgsmålet, om papiravisen eksisterer om ti år, blev ikke besvaret.

Finland er en skination, så vi skulle se skimuseet og VM-skihoppene i Lahti nord for Helsingfors. Vi kom op på den øverste platform, 105 meter, og nød den fantastiske udsigt over skove og søer, og minsandten om det ikke pludseligt myldrede med strømlinede skihoppere: de susede ned ad den kunststofbeklædte hopbane, svævede og landede i fineste stil og kom lynhurtigt op igen med skihejsen. Halsbrækkende så det ud, men for en finne med sisu skal der mere end 22 graders sommervejr til at stoppe skitræningen.                                                           PH