Man kan lære umådelig meget af de gamle ordsprog,
men man gør det ikke.
Storm Petersen
‘Flere danske virksomheder vejrer morgenluft‘, stod der i avisen i forbindelse med nye og enorme eksportmuligheder til visse af den tredje verdens lande. Udtrykket lyser af optimisme – og gør det for resten altid, når det bruges. Så fred være med det, selv om det formentlig stammer fra Hamlets fars ånd. Han står i den gryende dæmrings klamme tåge i første akt af ‘Hamlet’ og siger:”But, soft! I think I scent the morning air” (Men tys, jeg tror, jeg vejrer morgenluft!) Og når det er sagen, gælder det om for ånder og spøgelser at smutte tilbage til dunkelheden, inden solen kommer frem og viser sandheden. Så udtrykket indebærer altså i virkeligheden en advarsel. Men det bruges i dag i Nudansk Ordbogs betydning: fatte nyt håb, ane nye muligheder – som danske eksportvirksomheder altså gør (sikkert i overbevisningen om, at det ikke bare er ‘varm luft’).
Det er også i første akt af Shakespeares ‘Hamlet’, at den unge prins leverer sit berømte svar, da Polonius spørger ham, hvad han læser: ”Words, words, words”. Netop den replik benyttede C.F. Tietgen (1829 – 1901) sig af ved en generalforsamling i Grosserer-Societetet i 1888, da han var i debat med en modstander:”Words, words, words” Modstanderen havde ikke liiige sine engelsk- eller Hamlet-kundskaber ved hånden, så han blev smækfornærmet over, at Tietgen åbenbart viste en så uparlamentarisk væremåde, at han i en debat sagde: ”Vås, vås, vås ”. Det fortæller Vogel-Jørgensen i ‘Bevingede ord’. Stormogulen, som de øvrige børsherrer kaldte Tietgen bag hans ryg, kunne så – formentlig ikke uden en vis triumf – oversætte Hamlets ord, ord, ord for sin modstander i debatten.
”Visse-vasse”, sagde Helle Thorning-Schmidt i en l. maj-tale 2013. Sprogforskere mener, at den finurlige orddannelse hidrører fra ældre former som huis og huas, hvis-og-hvas, hvor det sidste led er lig med vås, vrøvl, sniksnak. Ydermere er det muligt, at etymologien bag udtrykkets sidste led, altså vasse, kan have spillet ind – det stammer nemlig fra det nedertyske waschen og betød at føre løs tale, vrøvle, våse (samme ord, altså waschen, er oprindelsen til et begreb som bagvaskelse)
”Visse-vasse, det kan vist ikke passe,” sagde statsministeren i sin tale, da hun kommenterede en påstand fra Enhedslisten. Altså er visse-vasse nok bedaget, men ikke begravet, så det stiller sig tjenstvilligt til rådighed ved festlige lejligheder.