– og endda godt igang…
Den 8 januar sang vi året ind med Georg Metz og Mogens Bhäncke under overskriften Danmark dejligst.
Den ny konge havde inspireret Georg Metz til at causere over kongerækken fra før “Ruder Konge” og til 10.Christian.
Afbrudt af tidsrelevante salmer og sange.
22 januar mødtes vi igen, denne gang for at høre Anders Ravn Sørensen, historiker og forfatter fortælle om Børsen gennem 400 år.
Den Børsen som næppe nogensinde før har påkaldt sig så stor opmærksomhed som nu efter den omfattende brand.
Anders Ravn Sørensen var i gang med at skrive sidste kapitel, da branden brød ud, så mere højaktuelt kan en historisk bog næppe være.