Møde med Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Da klokken var 5 minutter over to, blev formanden urolig.
Et kvarter over stærkt urolig. Hverken telefon eller sms gav resultat.
Her sad vi, 84 forventningsfulde veteraner i Bethesda den 26.september, og ingen Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Dagens taler.
Men journalister er jo snarrådige. Først rejste Nikolaj Ifversen sig og fortalte om rejsen til Rudkøbing og starten på hans glorværdige karriere.
Så følte Jette Sachs sig inspireret til at berette om livet på Holstebro Dagblad, især på Struer redaktionen.
Så fortalte formanden om, hvad der sker, når man følger redaktørens råd om at peppe retsreportagen fra Skanderborg Ret op.
Så var der hul igennem til en flov Simon Emil Ammitzbøll-Bille som fik “ordre” til at komme.
Imens fortalte Annette Hartung om en bevægende oplevelse på en nys overstået rejse til Warszawa.
Stadig ingen Simon Emil.
Da der nu var gået 45 minutter – skønt meget underholdende – besluttede formanden, at mødet var slut.
Men i det sekund hun sagde “Tak for idag” gik døren op, og en forpustet og løbesvedig foredragsholder kunne spæne de sidste meter til taler pulten.
Og de som var blevet, og det var så absolut de fleste, blev ikke snydt for en veloplagt fortælling om livet på Christiansborg. Om studehandler, om stressfaktorer bl a når man er I regering med en “totalt uberegnelig” Lars Løkke Rasmussen, om hovsa forslag, om hvem der overhovedet ikke kan være i stue sammen, hvad der unægtelig vanskeliggør samarbejde, og om magtkampe: hvis du har magten, så har jeg den ikke. Så enkelt er det ifølge Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
En anderledes og på mange måder spændende eftermiddag.
Helle Bygum