Som de sidste gæster tog Journalistveteraner 26. november afsked med atomkraftværket Barsebäck, som kvitterede med en spændende rundvisning. Hele udflugten flot arrangeret af vores veterankollega Terkel Spangsbo.
Det omstridte atomkraftværk har siden 2005 ligget stille og nærmest sovet Tornerosesøvn, efter at selve produktionen stoppede. Det skete efter årtiers danske protester og demonstrationer mod ”den farlige nabo” placeret kun 10 km øst for København. Hvem husker ikke sloganet: Hva ska væk? Barsebäck! Og det lykkedes altså til sidst. Fra januar næste år begynder så selve nedrivningen af bygninger, reaktorer osv.
De fleste københavnere kender Barsebäcks berømte silhuetter med de to markante reaktortårne, som siden 70erne har knejset mod himmelen på den anden side af sundet. I tidens løb har synet provokeret mange danskere og stimuleret bekymringen for et atomkraftuheld, som i værste fald kunne lægge København og halvdelen af Sjælland øde. Omvendt sagde vi jo dengang med et gran galgenhumor, at ”så længe vi kan se Barsebäck, så er det ikke eksploderet”.
En lang og dyr begravelse
Men på denne stille grå novemberdag er der nu ikke noget faretruende ved værket. En lav brummen fra værkets maskiner bryder stilheden i de store haller med reaktorer, generatorer og turbiner, som i dag står stille og vidner om en svunden tid. Her bliver journalistveteranerne budt velkommen af kommunikationsrådgiver Crister Jönsson og rundviser Nisse Nielsson med en flot rundvisning og en åbenlys begejstring for a-kraftens lyksaligheder.
Kommunikationsrådgiver Crister Jönsson. Foto: Finn Hillmose.
Ifølge Crister Jönsson var der over 450 medarbejdere i atomkraftværkets velmagtsdage. I dag er der under 50 tilbage til at servicere driften, inden buldosere og byggearbejderne ankommer og begynder nedrivningen.
Det bliver dog en lang og dyr begravelse, som tager 25 år og koster den nette sum af 15 milliarder svenske kroner. Til sammenligning kostede det kun to milliarder at bygge atomkraftværket i sin tid. Ifølge planen vil de sidste rester af radioaktivt affald først være fjernet i 2045. Og så er drømmen, at her skal ligge det nye ”folkhemmet” med villaer og luksushuse på grunden, som kan prale af idyllisk beliggenhed ud til Øresund med udsigt til København – hvis man kan abstrahere fra, at der engang lå et meget omstridt atomkraftværk.
Man har en mening til…
Inden vi falder hen i forargelse over, at svenskerne nok så frækt kunne finde på at bygge et atomkraftværk så tæt på nabolandets hovedstad – husker Crister Jönsson os lige på, at danskerne i 60erne selv var meget begejstrede for planerne. Aftalen dengang gik nemlig ud på, at Danmark til gengæld kunne få billig strøm fra Barsebäck.
De politiske vinde i Danmark skiftede dog i 70erne og 80erne. Og danskernes begejstring vendte sig til voldsomme protester mod atomkraftværkets beliggenhed med krav om lukning. Det tog dog sin tid. Først da svenskerne selv mistede troen på projektet, blev det besluttet at dreje nøglen om. Og mens Danmark traf en klar beslutning om, at vi aldrig skulle have atomkraft på dansk jord, lovede svenskerne at lukke Barsebäck. A-kraft var efterhånden også kommet i kraftig modvind i Sverige, og de svenske politikere har foreløbig besluttet at lukke flere reaktorer på de øvrige svenske atomkraftværker.
En vred svensk teenager kom forbi
Klimakrisen og svenske Greta Thunberg ramte sidste år den offentlige mening – også i Sverige. Klimaproblemerne og FNs anbefaling af a-kraft kan ende med at blive atomkraftens redning. Ifølge Crister Jönsson er flere og flere svenske politikere i hvert fald ved at bløde op eller ligefrem skifte hest, når det gælder synet på atomkraft – set i klimakrisens perspektiv. Samtidig med at svenskerne jo er godt i gang med at gennemføre den tidligere beslutning om fjerne Barsebäck og drosle ned på de øvrige svenske atomkraftværker.
Et skridt frem og et tilbage, får man lyst til at sige. For kan a-kraft ende med at redde klimaet? Tja. Det håber Crister Jönsson vist. Historien om den svenske a-kraft ender under alle omstændigheder med at blive en dyr historie – og strøm skal man jo have et eller andet sted fra. bk
Foto: Finn Hillmose.