TV-journalisten Anders Agger kommer vidt omkring
– både geografisk og i livets udkanter
Da Anders Agger trådte ind i Bethesdas festsal på 1. sal til mødet i Journalisternes Veteranklub dagen efter Folketingsvalget, begyndte han med det samme at snakke hyggeligt til de fremmødte veteraner. Han stilede direkte frem til gulvet foran scenen med ordene: “Det er vel her jeg skal stå!” Samtidig genkendte han blandt mødedeltagerne 3-4 gamle kolleger fra Danmarks Radio. Det affødte et par hyggelige bemærkninger om det gode samarbejde og en konstatering af, at DR var og er en god arbejdsplads. Den gode stemning i salen indfandt sig med det samme.
En travl Anders Agger var kommet fra hjembyen Ringkøbing til København for at fortælle Veteranklubbens medlemmer om sit arbejde og arbejdsmetoder, inden han skulle videre til næste møde.
Anders Agger havde en ekstrem evne til at holde publikum fangen, imens han berettede om sit arbejde. Han bandt sit ekstemporerede og velkomponerede foredrag forbilledligt sammen med journalistiske facts og personlige kommentarer både fra sit private liv udenfor kameralinsen og sammen med tv-holdene. I sine udsendelser kommer Anders Agger vidt omkring – både geografisk og i livets udkanter.
Som formanden for Journalisternes Veteranklub, Nikolaj Ifversen, formulerede det i invitationen til mødet, er der mange måder at lave fjernsyn på. Og så er der Anders Aggers. Hans udsendelser har en særlig tone. Han kan stille spørgsmål, der er ligetil og naturlige. Og hans tekster, der binder indslag sammen, er sproglige mesterværker. Nogle producerer fjernsyn med store fagter. Anders Agger gør det stille og eftertænksomt – og det bliver seerne så også.
Bedste dokumentarserie
En af Anders Aggers udsendelser, ”Sømanden og juristen”, om døende på et hospice blev i forbindelse med DR’s 90 års fødselsdag valgt af seerne som den bedste dokumentarserie i DR’s historie.
Anders Agger arbejdede som frivillig i seks uger på hospice i Hvide Sande, hvor han fulgte især en sømand og en jurist på deres vej til døden. I denne alvorlige situation blev der også plads til humor og varme og helt konkrete spørgsmål om, hvor man placerer sin afmagt, bitterhed og humor, når slutningen ligger tæt forude.
”Udsendelserne blev lavet på en bund af sorg over, at en af mine bedste venner døde – eller valgte ikke at ville være her mere”.
Laveste instinkter
I den prisbelønnede dokumentarserie “Indefra” på DR2 skaffede Anders Agger sig adgang til miljøer, der normalt ikke er åben for offentligheden. Karakteristisk for ham har han sin egen, baglæns og nysgerrige tilgang til sine medvirkende. ”Skal man se tingene indefra, selvom man som journalist kommer udefra, kræver det, at man kan træde til side og samtidig få de berørte til at tale frit fra leveren.”
Mange udsendelser med et kontroversielt indhold er bragt til torvs af Anders Agger. Han har derfor den faste regel, at hovedmedvirkende i hans udsendelser altid bliver inviteret til at se programmet for at godkende eller rette, inden det vises på skærmen.
De senere år har betydet ændrede arbejdsvilkår for journalister. Besparelser og krav til effektiv tv-produktion og journalistik hører efterhånden til hverdagen. Men Anders Agger formåede med sin stilfærdige facon og milde tale nærmest at spidde en tendens blandt ansvarlige programchefer både i radio og tv at bifalde produktioner, som i virkeligheden taler til de laveste instinkter hos seerne.
Der var et tydelige hint til “den anden TV-kanal”, hvis lødighed og væsentlighed i programmer efter hans mening ofte kunne lod en del tilbage at ønske.
Selv var han for nogle år siden blevet lokket over på til ”den anden kanal” og havde næsten skrevet under. Men heldigvis fik han reddet sig selv på målstregen. Ingen tvivl om, at i Anders Aggers univers er det en berigelse at have kanaler som blandt andre DR2 og DRK, Radio24syv. Han lagde heller ikke skjul på, at den afgående regering med besparelser og udflytninger har været ødelæggende.
Mødet med Ander Agger hørte til de korte. Men tyngden i indholdet var til stede. Det var en velgørende formiddag, hvor deltagerne skiftevis grinede, var musestille eller blev rørte, da han med indlevelse, humor og selvironi fortalte om sine unikke oplevelser ved at lave tv-reportager. KFE