Martin Breum fortalte om Grønlands selvstændighedsønsker og Danmarks nye opmærksomhed over for de arktiske udfordringer.
Grønland tegner sig for 98 procent af Rigsfællesskabets territorium og er hovedårsagen til, at Danmark er en interessant allieret for USA. Vi er en arktisk stormagt, men uden Grønland ville vi være et lillebitte land, der rangerede langt nede i den strategiske tænkning.
I de senere år har Rusland og Kina øget deres indsats i de nordlige områder, og klimaforandringerne åbner helt nye økonomiske og strategiske muligheder. Derfor er Grønland og Arktis også vokset i betydning i Danmarks øjne. Nordområderne har bevæget sig fra periferi til mainstream og er nu en af vore fem topprioriteter, som det fremgår af den store udredning fra 2016 om dansk udenrigspolitik.
Sådan udlagde journalist Martin Breum situationen, da han den 11. september talte i Veteranklubben under overskriften ”Grønland, Danmark og verdenspolitikken”. For en tætpakket sal opregnede han, hvor vigtig Grønland er for Danmark – og i samme åndedrag gjorde han det klart, at grønlænderne ikke er nær så forhippede på at bevare rigsfællesskabet med Danmark. Faktisk er der flertal for selvstændighed både i den grønlandske befolkning og blandt politikerne. De er vildt uenige om tempoet og metoderne, men enige om det langsigtede endemål, fastslog han.
I 2016 vedtog grønlænderne at nedsætte en forfatningskommission, som skal udarbejde en grundlov for et selvstændigt Grønland. Det har ikke vakt den store opsigt herhjemme, men blandt mange grønlændere opfattes dette arbejde som lige så vigtigt som indførelsen af hjemmestyret i 1979 og selvstyret i 2009, sagde Martin Breum. Alle er klar over, hvilke enorme problemer, der skal løses, før selvstændighed kan blive virkelighed – uddannelsesmæssigt, økonomisk og socialt – men der er en stærk vilje til at udføre det arbejde, der engang ude i fremtiden skal føre til et selvstændigt Grønland.
Hvordan er chancerne så for, at grønlænderne engang kan få deres eget land? Ifølge Martin Breum er hele det danske establishment med regeringen i spidsen fast besluttet på at bevare rigsfællesskabet. Den danske stats løfte om lån på mange hundrede millioner til bygning af to nye storlufthavne i Grønland er et udtryk for, at vi er klar til at gå langt og finde helt nye veje for at bevare båndene (og holde andre ude). Men der er også enkelte tegn på nybrud i de danske politikeres holdning, siger han.
Et af tegnene er, at Socialdemokratiets statsministerkandidat Mette Frederiksen for nylig i et interview med Martin Breum sagde, at hun ikke er fastlåst i sit syn på rigsfællesskabet. ”Jeg forstår fuldstændig ønsket om en selvstændig nation”, sagde hun og tilføjede, at kun den grønlandske befolkning kan træffe det endelige valg. Hun har altså en mere fleksibel tilgang til problemet end den officielle.
Ifølge Martin Breum cirkulerer der i nogle danske kredse tanker om, at Grønland på sigt kan blive en stat i en slags føderation med Danmark. Man kunne også forestille sig en ordning med en lang overgangsperiode, for eksempel 25 år, som Island fik i 1918. Men foreløbig består rigsfællesskabet; og grønlænderne debatterer indbyrdes, hvordan håbet om at få deres eget land en gang med tiden kan gå i opfyldelse. PH