Drude Dahlerups foredrag udløste mange spørgsmål. Foto: Peter Høvring.
Var den svenske valgkamp barsk?
Vent bare: Regeringsdannelsen kan blive værre!
Drude Dahlerup med nye vinkler på valget i
Sverige den 9. september.
Det svenske valgsystem er forskelligt fra det danske, og én af forskellene betyder, at det kan blive svært at danne en regering, hvis Sverigedemokraterne (SD) bliver tungen på vægtskålen mellem Socialdemokraterne og de borgerlige i Riksdagen. I værste fald kan svenskerne blive nødt til at udskrive nyvalg.
Drude Dahlerup, der indtil sidste år var professor ved Statsvidenskabeligt Institut på Stockholms Universitet, gav en anderledes lektion i svensk politik, da hun tirsdag den 4. september forklarede Veteranklubbens medlemmer om de særlige regler, der gør det sværere at danne en mindretalsregering i Sverige end i Danmark.
Når og hvis den statslige undersøger (i Sverige: talmannen) efter valget har fundet frem til den partileder, der har største chance for at få et flertal bag sig i Riksdagen og bedt ham/hende danne regering, skal der nemlig være afstemning i Riksdagen om den udpegede statsminister, og hvis et flertal stemmer imod, bliver kandidaten kasseret. I Danmark er der ikke obligatorisk afstemning i denne situation, men det er der i Sverige, og det kan betyde, at den ene statsministerkandidat efter den anden bliver væltet, før hun/han overhovedet når at tiltræde. Efter fire forgæves forsøg og tre måneders forløb må der udskrives nyvalg til Riksdagen, fortalte Drude Dahlerup.
Det kan lyde som en formalitet, men er særdeles reelt. Hvis Sverigedemokraterne som ventet bliver tungen på vægtskålen, og de andre partier – som de næsten alle sammen siger – nægter at tage hensyn til deres stemmer, kan SD vælte en hvilken som helst rød eller blå regering i første hug. Efter fire forgæves forsøg og efter tre måneder, skal der udskrives nyvalg.
På samme måde har Sverige andre regler for vedtagelsen af en finanslov end Danmark, der kan gøre det umuligt for en mindretalsregering at komme igennem med sit finanslovforslag. Her vil Sverigedemokraterne i deres nye magtposition kunne sabotere alt, så længe de andre partier nægter at samarbejde med dem.
Drude Dahlerup påpegede andre væsentlige forskelle mellem dansk og svensk politik:
I både Danmark og Norge nedstammer de indvandrerskeptiske partier fra gamle skattenægterpartier. I Norge Anders Langes Fremskridtsparti, i Danmark Glistrups ditto. I Sverige derimod nedstammer Sverigedemokraterne fra stærkt højrenationalistiske og nynazistiske grupperinger. I Danmark har Dansk Folkeparti nul-tolerance over for nazilignende tendenser: enhver, der træder over stregen, bliver ekskluderet med brask og bram. Sverigedemokraterne har også ekskluderet masser af medlemmer med nazisympatier, bl.a. hele ungdomsorganisationen, men der dukker stadig nye eksempler op på kandidater, der har svært ved at skjule deres antidemokratiske holdninger, og nogle af dem forbliver i partiet, selvom de får frataget deres tillidsposter.
I Danmark er socialdemokraterne under Mette Frederiksen slået ind på en mere restriktiv indvandrerpolitik i et forsøg på at tage konkurrencen op med Dansk Folkeparti. I Sverige har erfaringen vist, at det er umuligt for socialdemokraterne at gøre noget tilsvarende. Drude Dahlerup fortalte, at der blev gjort et forsøg for et par år siden, men resultatet var kun, at der blev voldsomt oprør i Socialdemokratiet, og at partiet gik tilbage i meningsmålingerne. – Sverigesdemokraterne behersker den banehalvdel. De har ”ejerskab” til indvandrerspørgsmålet, og ingen andre kan overtage det. Derfor fører socialdemokraterne deres valgkamp på alle andre spørgsmål som f. eks. sundhedspolitik, skolepolitik og socialpolitik, der er mere deres domæne.
Drude Dahlerups foredrag udløste mange spørgsmål, blandt andet om udenrigspolitikken. Svaret var, at den ikke spiller nogen rolle i valget, men hvis Sverige ender med at få en borgerlig regering med konservativ statsminister, vil den nok forsøge at rykke tættere på NATO. Direkte medlemskab af NATO er der ikke flertal for.
