Det var et scoop – som man siger blandt journalister – at Politikens chefredaktør, Christian Jensen, var gæst i Veteranklubben 12. oktober 2016. Mødet var planlagt i månedsvis, men 3 dage før blev Christian Jensen den danske medieverdens mest omtalte mand, da han besluttede at udgive en sektion til Søndags-Politiken med den forbudte bog ”Syv år med PET” og dermed trodsede byrettens fogedbud.
Fotos: Børge Egelund Jørgensen
Christian Jensen lod forsamlingen vælge, om han skulle holde sig til den oprindelige aftale om at fortælle om sit skift fra chefredaktør på Information til Politiken – eller om vi skulle springe dagsordenen over og koncentrere os om ”Syv år med PET”.
Forsamlingens beslutning var let – det blev PET. Og stemningen blev ikke mindre spændende af, at Christian Jensen bad om at korte de planlagte 2 timer ned til 1½ fordi – som han sagde: ”Jeg bliver hentet kl.16; jeg ved endnu ikke helt af hvem…”
Vi slap chefredaktøren fri efter 1 time og 20 spændende minutter – og med sig fik han klubbens sædvanlige symbolske honorar: 3 flasker god rødvin, så han ikke behøver kun at være på vand og brød, hvis det er dén risiko, han er ude i… og så var der i øvrigt stort bifald i forsamlingen, da en mødedeltager tilbød at stille sig i spidsen og få de 70 deltagere til at klappe ham ud af salen, hvis han skulle blive hentet på stedet.
Christian Jensen sagde om sine overvejelser om at bryde fogedforbuddet: Der er ingen rigtig eller forkert beslutning i sådan et spørgsmål. Pressen er underlagt retssamfundets regler. Men vi skal også agere kritisk og afprøve grænser. De seneste 10 år har terror og voksende frygt været en del af den danske virkelighed. Derfor har politikerne øget råderummet for PET. Det er OK. Men det har givet PET mulighed for at foretage mere indgribende ting, og det er bl.a. i den kontekst, jeg har besluttet at offentliggøre bogen med dens beskrivelse af PET’s arbejdsmetoder.
Jeg gjorde det også, fordi PET’s begrundelse for at kræve fogedforbud kun byggede på bogens bagsidetekst. Det er tyndt – og det betød desuden noget for min beslutning, at bogens forfatter er en af Politikens journalister, som har arbejdet med emnet i mange år, og som jeg har stor tiltro til.
Jeg er blevet bebrejdet, at jeg som chefredaktør satte mig over dommerne i byretten og ikke ventede på en afgørelse i landsretten. Men hvis vi havde ventet, havde PET jo fået bogmanuskriptet til gennemlæsning, som de ønskede, og dermed var princippet om forhåndscensur knæsat. Det kunne betyde, at mange artikler ikke vil blive bragt, fx Jyllands-Postens afsløring af PET-agenten Morten Storm. Så har vi ikke en fri presse.
Mit skøn er, at der ikke i ”Syv år med PET” er kontroversielle oplysninger, som kan bringe rigets sikkerhed i fare, men måske er ubekvemme for PET. Som chefredaktør på Information har jeg bragt langt mere kontroversielle afsløringer, fx fra Wikileaks og Snowden. Ind imellem må vi i pressen træffe svære valg, som svarer til vore idealer. At være kritisk, saglig og sober med de evner, vi nu har, er vores opgave på vegne af offentligheden. Derfor skal vi ikke forhåndstjekkes af magtinstanser. Pressens natur er jo den modsatte af PET’s: Vi skal bringe så meget frem i offentligheden som muligt.
Christian Jensen til bords med Kate Bluhme, mangeårig medarbejder på Ekstra Bladet.
Christian Jensen svarede på mange spørgsmål, bl.a.:
– at han ingen kommercielle overvejelser har haft, da han besluttede at trykke bogen, og derfor blev der heller ikke trykt flere eksemplarer af søndagsavisen end normalt
– at det ikke har været i hans tanker at ”markere” sig som ny Politiken-redaktør ved at overtræde fogedforbuddet
– at offentliggørelsen skete uden aftale med forlaget Peoples Press, og forlaget har efterfølgende sagt, at det ikke vil forfølge avisen ophavsretsmæssigt
– at nogle få ”højere oppe” i Politikens Hus naturligvis blev orienteret, men at beslutningen alene var hans – og at han ikke har hørt nogen bebrejdelser efterfølgende
– at han ikke håber, at han skal træffe sådan en afgørelse ret mange gange i sit liv!
Trods den aktuelle sag blev der tid til at stille et par spørgsmål om Politikens indhold og bladsituationen generelt, og her sagde Christian Jensen bl.a., at den største opgave i de kommende år er at transformere avisen til det digitale og få læserne til at betale for det og forstå, at kvalitetsjournalistik koster penge, uanset om det er på tryk eller net. BEJ
Christian Jensen
Født 1972 i Grindsted. Uddannet fra Journalisthøjskolen 1999. Skrev sin første artikel som 17-årig i Jyske Vestkysten. Praktik på Jyllands-Posten, derefter journalist på Berlingske, senere redaktør og medlem af chefredaktionen. Chefredaktør på Information 2010. Chefredaktør på Politiken fra sommeren 2016.
På Berlingske skrev Christian Jensen i 2003 sammen med tre kolleger om A.P. Møllers salg af våben til tyskerne omkring 2. verdenskrig. I protest solgte Mærsk sine aktier i Berlingske, mens Christian Jensen fik Kristian Dahls Mindelegat for undersøgende journalistik. Historien sidder stadig så dybt i Christian Jensen, at han kan blive berørt, når han taler om den, og få våde øjne, som det skete i et interview med Rasmus Elmelund i Journalisten nr. 9, 2016. Klip fra artiklen:
”…det virker ikke, som om han faker. Det virker i det hele taget ikke, som om Christian Jensen faker særlig meget. Heller ikke når han siger, at han læser skønlitteratur mellem klokken 5 og 6 hver morgen, og at han sluger sine 2 yndlingsbøger, Ulysses og Lykke-Per, hvert 10. år, eller at han taler i telefon med sin mor hver eneste dag. Men hvordan han får tid til det hele – og sine tre børn – kan jeg ikke gennemskue”.