Men lad os lige ta’ vejret først, for det er jo vigtigt for en udflugt:
Mellem et par omskiftelige døgn ramte vi en thøger-larsensk sommerdag, hvis vi ser bort fra ”byger, der går og kommer”, for dem var der ingen af, kun sol og 22 grader, så vi kunne nyde turen både inde og ude, herunder busturen i en todækker med udsigt gennem de tonede ruder til grønne marker isprængt røde valmuer, blå kornblomster i vejkanten, hegn med hvide blomstrende hyld – og blinkende fjorde og småsøer. Sådan er årstiden, og sådan var ruten lagt gennem det bølgende landskab. Det er let at forstå, at Odsherred er den egn i Danmark, der vokser mest i sommermånederne, nemlig med 100.000 feriegæster.
Og det er også let at forstå, hvorfor familien Swane sagde: ”Her skal det være!”, da de i 1934 kørte ned ad bakken i Plejerup mod fjorden til et lille husmandssted. De rev det ned, byggede et hus, de selv havde tegnet (billedet: udsigt fra en af stuerne), og flyttede fra det mondæne Hellerup for at leve en rosseausk tilbage til naturen– tilværelse. Sigurd malede og tjente penge nok, så Agnete lagde penslen og blev hjemmearbejdende husmor, håndværker, madmor og lærer for familiens 3 børn.
På ”Malergården” kom berømtheder som Valdemar Rørdam og Thit Jensen, og her skrev Martin A. Hansen radioromanen ”Løgneren”.
Et par gange ”fløj” swanerne på længere ophold i Sydeuropa og blev så bidt af det, at de købte en Bedford-lastbil, satte en lille træhytte på ladet (det sort/hvide billede herunder) og tøffede – som en snegl med hus på ryggen – til Portugal 20 år i træk, indtil Sigurd Swane måtte sætte punktum for campinglivet. Da var han 88 år og næsten blind.
Datteren Gerda overtog ”Malergården” og overvejede at gøre den til pensionat for kunstnere, men testamenterede den i stedet til Odsherreds Kunstmuseum i 2004. Lige nu mangler museet 10 mio. kr. til en total renovering, fortalte rundviseren, kunstformidler Margrethe Gybel (billedet herover). Men indtil en rig onkel dukker op, bliver ”Malergården” moderniseret i det små, så et nyt rum kan åbnes for publikum hvert år.
Fortællingerne om Swanerne er interessante – og så er det jo en særlig oplevelse af se billederne i ”Malergården”s rum, der ser ud, som dengang familien boede der.
”Journalistik kan føre til alt, bare man forlader den i tide”, siger et kendt ord. Torben Smidth Hansen (billedet herunder med et af højskolens vægmalerier som baggrund) tog springet fra 21 års journalistik og chefposter i DR til forstanderstillingen på Vallekilde Højskole i 2010. Viceforstander Håkon Stolberg gik fra et journalistjob i DR-Nyheder, og journalistduoens nye arbejdsplads var en skole på gravens rand med 10 tilmeldte elever! – der skal være mindst 12 for at få tilskud. Det lykkedes! Og i dag har skolen 100 elever og millionoverskud.
Vallekilde Højskole er fra 1865 og en af landets første. En sprudlende veloplagt Torben Smidth Hansen fortalte om fortiden, nutiden og fremtiden. Højskolerne har været foran tendenser i tiden, men har samtidig bevaret deres rødder. Vallekilde har ramt tiden/fremtiden med undervisning i bl.a. journalistik- og forfattervirksomhed, udvikling af computerspil og samarbejde med Roskilde Festivalen.
Stifteren var Ernst Johannes Trier, præst, feltdegn i 1864-krigen og en ildsjæl. I hans tid var Vallekilde den mest besøgte folkehøjskole i Danmark, et paradis og pusterum for bønderkarle, håndværkere og søfolk, men også banebrydende for kvindelige elever, som her for første gang fik lov til at dyrke gymnastik – det var før den tid kun for mænd som træning til krig. Gymnastiksalen er nu fredet (se billedet)
I 2015 har Vallekilde 150 års jubilæum. De fleste elever er 18-23 år. Men der er også kurser for andre aldersklasser, og adskillige journalistveteraner fik lyst til en sommeruge på stedet, måske også fordi frokosten var billig og til mange kokkehuer!
Blandt udflugtsdeltagerne var et par ”vallekillinger”, som tidligere elever kaldes. En af dem, Vagn Simonsen, fortalte i bussen om sine gyldne oplevelser på skolen i 1960’erne, hvor han var ene mand på et hold med 80 piger. Opholdet blev ”en hjørnesten i mit liv”, sagde Vagn Simonsen, som mange år senere selv stod for højskolekurser.
Undervejs fortalte Lis Lipschitz om Lammefjordens afvanding til landbrugsjord med bl.a. de berømte Lammefjord-gulerødder, og så sluttede turen med rundvisning på Dragsholm Slot – i dag hotel og stadig med egen kirke, så gæster kan blive gift på stedet. Slottets historie er dramatisk, helt tilbage fra 1200-tallet til modstandskampen, hvor tyskerne okkuperede overetagen, mens en modstandsgruppe havde hovedkvarter i kælderen!
”Det var så sandelig en rigtig veltilrettelagt og hyggelig sommerskovtur. Den var dejlig at deltage i. Og tænk at være så heldig med vejret”- skrev en deltager efterfølgende til Veteranklubben. BEJ
