Scenekunsten består af det, som øret hører og det, som øjet ser.

Det er scenograferne, der tager sig af det visuelle. Og fordi vores medlem Ulla Strømberg (født 1950) ikke mente, at scenograferne altid får den fornødne opmærksomhed, brugte hun 7 år (og støtte fra 19 fonde) til at skrive det 2.5 kilo tunge værk “Nyere danske scenografer”, som hun 10. oktober præsenterede for 70 teaterinteresserede Veteraner.
Værket dækker gennem portrætter og samtaler 50 danske scenografer fra 1930 til i dag. Ulla Strømberg fortalt, at scenografer tidligere var anerkendte kunstnere, der fik selvstændige anmeldelser med efterfølgende udstillinger, er de  i dag næsten usynlige. Derfor valgte hun at skrive sin bog, der er på 404 sider.
Ulla Strømberg, der er mag. art. i teaterhistorie, nævnte en række scenografer, der tidligt prægede den danske scenekunst. Blandt dem var “kongen” Svend Johansen, men også dramatikeren Kjeld Abell nævnes for fortæppet til sit egen skuespil “Melodien, der blev væk”. Hans ven, Helge Refn, var kendt både for sine plakater og sin scenografi. Erik Nordgreen blev kendt for sin scenografi til balletten “Etude”, men også Ricard Mortensen og Svend Wiig Hansen gjorde sig bemærket i det kunstneriske univers.
Efter at have hyldet de gamle trofæer gik Ulla Strømberg over til at omtale en række nutidige scenografer, som hun finder får for lidt opmærksomhed. Blandt dem Per Kirkeby, der i 1996 skabte scenografien til “Svanesøen” og fik publikum til at undre sig over, at en svanesø skulle sådan ud. Ulla Strømberg, der er tidligere direktør for Teatermuseet i det gamle Hofteater, der ligger ved Christiansborg Ridebane, nævnte blandt de spændende nyere scenografer Kirsten Dehlholm. “Hun kan ikke overvurderes”, fastlog Ulla Strømberg. Kirsten Dehlholm gjorde sig først bemærket som skaber af de farverige kostumer, som hendes mand, Otto Sigvaldi bar, da han fra en barnevogn solgte egne digte på Strøget i København.
Ulla Strømberg nævnte som de nye også Lars Juhl, der stod for scenografien til Wagners “Ringen” på Aarhus Theater. Blandt næste generation af scenografer fremhæver hun Steffen Aarfing samt Marianne Nilsson og Camilla Bjørnvad. De sidste tog til Paris for at samle inspiration til “Gasolin”. Men først, da de var kommet hjem, gik det op for dem, at forestillingen skulle foregå i Metroen.
Ulla Strømberg savner flere farver i moderne scenografi,” Det er som alle skal optræde i grå jakkesæt”. Og så undrer hun sig over alt det vand, der strømmer på tidens scener, “Det er som om, alle skal være våde, men det klæder yngre skuespillere bedst at stå og være pjaskvåde – men de har til gengæld lettere ved at komme over forkølelsen”, siger hun.
Dronning Margrete har fået seks siden i bogen om moderne scenografer. Hun har især lavet scenografi til balletter bl. a. “Et folkesagn” på Det Kgl. Teater samt flere forestillinger på Pantomimeteatret I Tivoli. “De rigtige scenografer” så med liden agtelse på Majestætens frembringelser. Men endte med at gøre hende til æresmedlem af deres forening.
Ulla Strømberg var programmedarbejder I Danmarks Radio fra 1976 til 2002. Her arbejdede hun sammen med vores formand, Nikolaj Ifversen. Og hun brød sig bestemt ikke om hans stinkende cigarer. Men efter Ulla Strømbergs præsentation af sin bog, blev det til et røgfrit knus fra formanden, der også takkede for hendes inspiration i Veteranklubbens teaterkreds.                                                                LL