Det gode skib MS Repin med kahytter i to etager og restaurant og barer på toppen.
Tekst og fotos: Anker Tiedemann
Der var problemer med klubbens Rusland-rejse 22. september-2. oktober 2016, men de blev løst – i sidste øjeblik – og det kom der en meget bedre rejse ud af.
Vi skulle på en 11-dages-færd fra Moskva til Sankt Petersborg ad kanaler, floder og søer med cruiseskibet MS Chekhov. Men Chekhov var blevet syg, dårlig og ikke rigtig rask. Så vi måtte over på et andet skib, MS Repin, der var langt, langt bedre. Ren luksus. Og vi fik ikke 11 dage i en kahyt, kun 5, og resten af tiden på et firestjernet hotel, Holiday Inn i Sankt Petersborg. Her mødte vi masseturismen og stødte ind i den kinesiske mur og dens strittende selfiestænger. Men vi havde god plads i dejlige værelser og kun få skridt til en metrostation.
En stille regn og store vandpytter under aftenvandringen på Den røde Plads.
I Moskva regnede det. Ikke alvorligt, men vandpytterne var dybe og skoene våde. Vi fik dog en fin oplevelse af byens centrum og dens helt umulige og langsomme biltrafik. Kun metroen og de lange rullende trapper kørte med ekspresfart.
Vores dygtige rejseleder, Ulla Neubauer, i fuld vigør på Den røde Plads i Moskva.
Zarens kanon i Moskvas Kreml blev støbt i 1586.
Den har verdensrekorden i kaliber: 89 cm.
Et af de mange bondehuse, som siden 1960 er blevet overført til Kisjis frilandsmuseum.
Vores rejseleder var Ulla Neubauer. Hende kendte vi. Hun var også med på klubbens rejse til de baltiske lande, og med sin omsorg, ildhu og fortællelyst levede hun helt op til vore forventninger.
Sejlturen fra Moskva til Sankt Petersborg var både afslappende og oplevelsesrig. Vi sejlede forbi store skove med gyldent efterårsløv, vi kom gennem kæmpemæssige sluser, og vi lagde ind ved små byer og oplevede russerne i de fjerne provinser.
Landsbyerne var som at komme tilbage til 1950’ernes Danmark. Her lever russerne et enkelt liv i små samfund og i beskedne huse – mange af husene meget gamle og bygget over en enkel plan: Altid en gavl mod vejen, altid tre vinduer og en høj tagrejsning med plads til endnu et vindue. Ofte er husene malede og pyntet med udskårne kruseduller af træ rundt om vinduer og hushjørner. Såkaldt snedkerglæde.
Under vores stop ved byen Goritzy besøgte vi sådan et hus. Vi blev inviteret indenfor af en ældre herre, Alexi, der tog venligt imod os og bød på et glas vodka med brød og saltagurker.
Hans hus var egentlig af rundtømmer – en rigtig, gammeldags tømmerhytte – som mange af disse huse er. Men de vigtige facader ud mod vejen var beklædt med brædder – eller rettere med plasticplader, som lignede brædder og var malet hvide. Og så var der en masse blåmalet snedkerglæde.
Alexi havde selv bygget huset – selv fældet træerne, selv tildannet tømmeret osv. – og oprindelig bygget huset et helt andet sted. Han tog det med sig, da han flyttede. Alle delene var nummererede. Nu var han 80 år gammel, men han var stærk. Mange russere vil gerne være stærke – ligesom Putin.
Både i Moskva og i de små byer så vi kirker, klostre og gyldne løgkupler – der ikke skal forestille løg, men flammer mod himlen. Og i byen Jaroslavl ved Volgas bred oplevede vi fornem 1700-tals byplanlægning og arkitektur.
Her kunne vi mod betaling af 100 rubler (10 kr.) få lov til at fotografere i den gamle Sankt Elias Kirke med dens skat af vægmalerier og ikoner. I andre kirker var fotografering forbudt, så dér måtte vi fotografere ”fra hoften”. Det gjaldt også i det berømte ravkammer i Katharinapaladset uden for Sankt Petersborg.
De smukke gamle trækirker med talrige små løgkupler på øen Kisji.
Sejlturens arkitektoniske højdepunkt var øen Kisji med de prægtige gamle kirker af træ – Ruslands »stavkirker«, der er på UNESCO’s verdensarvsliste. Alt tømmeret og træet til de mange små kupler blev tildannet med økser engang i 1700-tallet.
De 22 kupler på Kisjis Forklarelseskirke er dækket af træspån, som blev tildannet med økser.
For 46 år siden, da jeg besøgte øen, var der kun kirker. I dag er øen et stort frilandsmuseum med mange gamle huse hentet i egnen omkring Onega-søen.
En veteran (t.v.) får sig en faglig snak med en russer i Mandrogis vodkamuseum (Foto: Jette Faurschou)
Dagen efter lagde vi til i Mandrogi,
en nyopført landsby i gammel stil – Ruslands svar på Disneyland og en karikatur af de smukke huse, som vi så på Kisji. Her har Putin et sommerhus.
Også i Sankt Petersborg regnede det, dog ikke hele tiden, og på flere busudflugter og egne vandreture fik vi set den store by med dens kanaler, kæmpemæssige paladser og overdådige kirker.
Vi var naturligvis på Eremitagemuseet, og selv om vi tilbagelagde 2,7 kilometer i langsomt museumstrav, så vi kun 5% af museets cirka 3 millioner kunstgenstande i de 1050 rum. Stor kunst – 23 Rembrandt’er og et drys Leonardo, Michelangelo og Rafael. Samt alle de pralende kostbarheder, som flere zarer har slæbt sammen.
Katharina den Stores teater fra 1787, hvor nogle af os så balletten »Svanesøen«.
En aften var flere af os til »Svanesøen« i paladsets teater, som dronning Katharina den Store indrettede i 1787 som sit private teater. Selve rummet var en oplevelse, og det samme var balletten med de dygtige dansere, de pragtfulde dragter og de gamle dukketeaterdekorationer. Andre af rejsens deltagere var til en »Figaro« i Mariinsky-teatret.
Jo, de 11 dage bød på valuta for pengene og et hyggeligt samvær blandt de 19 deltagere.
Tre veteraner i MS Repins panoramalounge nyder en drink og den vidunderlige udsigt (Foto: Jette Faurschou)